Der er spillere der under Lampard var helt væk fra lystavlen som nu præsterer hvilket gør vores trup både bredere og stærkere. Hvilket vi så i går hvor der var 5 udskiftninger i forhold til Lfc kampen.
Spillere som AC, Jorginho, Alonso, Apzi og Rudiger har virkelig rejst sig og fået selvtillid.
Der er spillere, der ikke kunne løse deres opgaver, ja. De opgaver er så blevet ændret, hvilket hjælper de her folk og så til gengæld koster for andre spillere på holdet. Det er jo så en vurdering, hvem man vil bygge taktikken efter.
Eneste minus var at vi ikke vandt større, Werner skulle have scoret 2, vi må håbe han snart får scoret nogle kasser, han er jo hele tiden de rigtige steder i feltet.
Sjovt sådan som det var Lampards skyld, dengang Timo ikke scorede til at begynde med, men nu hvor det fortsætter under Tuchel, så er det helt klart ikke fordi han bliver brugt "forkert".
Og ja, vi burde have vundet med mere. Vi burde have været i stand til at score mål, frem for at provokere et selvmål og vinde et straffespark. Prøv at tænke tilbage på efterhånden en del kampe. Hvor mange oplagte chancer er vi i stand til at skabe og hvor mange af dem scorer vi på? Lidt af en bimlende alarmklokke for mig, men jeg ser sikkert bare syner. Det går jo super godt lige nu, så det er da helt utænkeligt, at det vi ser lige nu ikke er permanent.
Fremtiden ser lys ud, vi kommer med der hvor det er sjovt.
Det er en spændende påstand. Jeg kan ikke følge den. Hvor mange ressourcer har vi bundet op i folk, der bare ikke er helt optimale i en 7-back? Hvor mange flere binder vi op i spillere, der kun fungerer i en 7-back?
Der er nogle fans der mener vi spiller for kedeligt.....tja vil man være med i toppen eller skal vi underholde og spille med hovedet under armen og få en midterplacering?
Hvordan gik det under Conte? Hvordan gik det under Mou 2? Kortsigtet fremgang indtil systemet blev læst, derefter røvtur. Under Sarri var det først røvtur, så begrænset optur, så opsigelse, men han havde peak Hazard til rådighed og hvad fik han reelt ud af det?
Lige nu er Mount og CHO alvorligt gode, og Timo arbejder som en gal, desværre uden at have slutproduktet. Det skaber chancer, selv om balancen er lidt gumpetung. Dertil svingende øjeblikke med form hist og her fra Giroud, fra Havertz, og endda fra Alonso, og så holder 7-back tilgangen indtil videre modstandere fra at skabe ret meget.
Sådan er det lige nu, men hvor længe bliver det ved? Hvor længe vil front-3 og wingbacks acceptere at slide sig selv i laser så midtbane og midterforsvar bare kan lunte rundt? Hvor længe før motivationen falder og vi ser samme formdyk som Lampard også rendte ind i?