@ Gelmore
Det er ligeledes sjovt, at under Lampard blev der pointeret at han skal have tid til at spille et helt nyt hold ind - Og det er derfor det ikke kører på skinner osv.
Under Lampard blev det vist primært pointeret, at hans hold grundlæggende var ringe og vi ikke havde noget transfervindue. Jeg mindes i øvrigt ikke, at vi havde synderlige problemer i starten af Lampard-tiden, bortset fra at vi var lidt sårbare på dødbolde fordi modstandere helt trivielt kunne slå bolden ind 2-3 meter fra målstregen uden Kepa kom ud.
I starten af denne sæson blev det så pointeret, at de nye spillere skulle have en chance for at finde deres ben. De nye spillere, ikke som sådan Lampard. Om end det selvfølgelig har været en løbende pointe, at Lampard også skulle bruge tid for at udvikle sig.
TT har været træner i knap 40 dage og man kan allerede se en klar forbedring blandt spillerne. Selv reservene oser af selvtillid.
Hvem er det, du mener, manglede selvtillid under Lampard? Mount og CHO bærer vores offensiv pt og de har da aldrig manglet selvtillid. Timo er ikke bedre nu end han var under Lampard, så enten var selvtillid ikke hans problem eller også har TT bare ikke fået skubbet til ham endnu. Jorgi og Kova ser da heller ikke ud til at være andre spillere end under Lampard, de laver bare en anden opgave.
Men altså, hvis Tuchel på et tidspunkt bliver lidt mere ambitiøs end at ville have tre midterforsvarere og dobbelt 6´er og fuldbacker på kanterne, så bliver jeg også lidt noget kritisk. Hvis vi går over til faktisk at skabe og score vores chancer selv, uden at være afhængige af et heldigt udfald af de små marginaler, så bliver jeg også noget mindre kritisk. Hvis det sker.
Til gengæld vil jeg åbnelyst være kritisk, hvis vi smider en Pulisic eller en Tammy ud og spilder Kai Havertz´ talent på kun at være angriber. Jeg vil være kritisk, hvis Mount kun skal være en meget god tier frem for den fremragende midtbanespiller, han grundlæggende er. Jeg vil være kritisk, hvis Chilwell og James kun skal være anstændige wingbacks frem for de fremragende fuldbacker, de grundlæggende er. Jeg vil være kritisk, hvis vi står med en absolut fremragende fløj i CHO og kun bruger ham som deltids-wingback eller okay indvendig tier.
Og jeg vil være kritisk, hvis Billy G, Conor Gallagher og Trevoh Chalobah bare bliver hældt ud i nærmeste kloak, så der bliver mere tid til den evindelige middelmådighed Jorginho. Sådan er det bare. Hvis du vil have betingelsesløs tilbedelse, så må du tage Nick i hånden og pisse over i Barca-tråden, hvor I kan være lige så kortsigtede og juble lige så meget i øjeblikket, som i lyster, uden at jeg kommenterer på det.
7-back ligefrem. Fordi man spiller 6er, er man stadig en del af midtbanen.
Det er en åbenlys overdrivelse, men det kommunikerer pointen. Når man bruger regulære backs på wingback og samtidigt har to 6´ere, der netop har til opgave at blive hængende foran midterforsvaret for at lukke rummet, så er der 7 spillere som enten primært har defensive kompetencer eller som har meget defensive roller. Hvor mange efterlader det til at have offensive kompetencer og offensive roller?
Sjovt at du nævner lige de 2 italienske klovner.
Conté ændrede spillestil efter en dårlig sæsonstart. Den lykkedes, ja 2. sæson var et helvede langt mere defensiv. Conté var stædig og en idiot, samtidig havde der været en ballade med Costa.
Sarri er en elendig træner, der kun kan spille på en måde. Så ja det blev jo læst efter noget tid. Det var ikke svært at se det hele skulle bygges op nede fra af Jorginho. Så blev han presset, var der kæmpe problemer.
Hvis du sammenligner Tuchel med de 2, kender du åbenlyst ikke mandens karriere i BvB og PSG.
Sarri er ikke en elendig træner, men han er lidt begrænset af sit system, akkurat som Conte er det. Og akkurat som Mou også endte med at være. Derudover bemærker jeg, at "du kender ikke mandens karriere i andre klubber" ikke rigtigt belyser, hvordan og hvorfor jeg tager fejl.
De mål, vi har scoret, er det fordi, systemet simpelthen har virket rigtigt godt indtil nu, eller er det Mount og CHO, der bare grundlæggende er meget gode til at få et eller andet til at ske, når de ellers er i form og skadesfri? Det rimelige svar er en blanding. CHO og i særdeleshed Mount er meget livlige. Og der er antydningen af nogle meget spændende tanker, når vi ellers sætter lidt tempo i pasningsspillet. Der hvor jeg så bliver gnaven er, at vi får aldrig det tempo, hvis bolden skal forbi Jorgi og Kovacic på midtbanen. Og jeg har svært ved at se James og Chilwell være en central del af det. Eller Alonso, for den sags skyld.
Dertil slår det mig bare som værende grundlæggende underligt, når vores mest fungerende spil er, at vores centrale midtbane spiller bolden bagud til en midterforsvarer, som så høvler en rigtig lang bold gennem kæderne. Hvorfor er det en ting, vores midterforsvarere skal kunne, men åbenbart ikke så vigtigt hos midtbanen? Hvordan giver det mening?