Hvis Pulisic, Ziyech, Havertz, og Timo bare er en tand mere kyniske, så bliver mål problemet heller ikke problem.
Problemet er jo langt hen ad vejen, at vi kun har balance mellem offensiv og defensiv hvis vores spillere kan klare samme rollefordeling som fx Liverpool havde, tilbage i starten af deres dominans.
Det er lidt kedeligt at gentage snakken om 5-5, men det er måden at skabe balance på. Klopp havde 2 midterforsvarere og 3 meget defensivt begavede midtbanespillere. Vi har 3 midterforsvarere 2 midtbanespillere, hvor måske 1 og måske 0 ville have de defensive evner til at være med på Klopps hold.
Offensivt har vi en 9´er, to indvendige 10´ere, og afhængigt af situationen to wingbacks. Liverpool har noget tilsvarende. Men deres wingbacks er faktisk gode til at være wingbacks, dvs de kan både angribe og forsvare. Alonso og CHO kan angribe fra wingback, men forsvarer sløjt. James og Chilwell kan forsvare på wingback, men er meget dårlige i det offensive aspekt.
Og Liverpool har lidt af en vidunder-trio i Firmino, Salah, Mane. Nok fart til at være sindssygt på omstillinger, alle tre er normalt anstændige foran mål, og der er nok kreativitet i dem til, at en af dem kan bryde kæderne og skabe en chance for en af de andre. Hvilken målfarlig vidunder-trio har vi, der faktisk kan matche?
Altså er vi på vej i en strategisk blindgyde, hvor vi suboptimerer med en taktik, som vi umiddelbart ikke har de store chancer for at have ressourcerne til at kunne anvende på et niveau, hvor den kan nå toppen. Det vi så kan i stedet for, er at lukke af, holde rent bur, og så håbe på at være heldige. Og nogle gange virker det, og nogle gange virker det slet ikke.
Ja, hvis bare Timo og Havertz kunne score mål på samlebånd og være sindssygt effektive på chancerne, så ville vores taktik se meget bedre ud. Ziyech som kynisk målscorer, den er lidt usandsynlig. Pulisic kunne nok godt udvikle sig i den retning, i det 14 dage i løbet af et år hvor han formår at ramme topform. CHO er ikke en aggressiv målscorer og det ligner ikke, at han bliver det lige med det allerførste. Ditto Mount.