Jeg må altså hoppe med på vognen og sige at ingen formentlig kunne forudsige hvor god Salah ville blive, for han var ikke mega overbevisende i Chelsea.
Den var i hvert fald svær at se for os almindelige dødelige, men omvendt bliver vi jo så heller ikke betalt en solid million-løn for vores evne til at forudsige spillernes udvikling.
Det samme kan man ikke sige om klubbens trænere og spejdere. Da Salah var hos os kunne have lave fine løb og han var sindssygt hurtig. Hans teknik havde nogle begrænsninger, men det primære problem var vel nærmest, at han var ekstremt nem at stoppe. Et lille bump og så faldt ranglen Salah helt sammen.
Så tog han til Italien, fik sikkert noget doping, fik måske også et skud Cpt America serum, byggede en del mere vilje og råstyrke på, og lige pludselig laver han de samme løb uden at blive væltet. Pludselig kan han noget. Men hvor meget har egentlig ændret sig, ud over at han er lidt bredere end han var?
Den var ikke nem at spotte og jeg blev i den grad narret. Men jeg er ikke en fodboldekspert og jeg har ikke min daglige gang i klubben. Hvis jeg kan spotte de her ting lige så godt som klubbens folk, så er der et gigantisk problem. Altså er det ikke en frifindelse, at jeg heller ikke spottede det.
Klubben skal være bedre end det, og selvfølgelig er det helt igennem en fadæse, at man har Liverpools nøglespiller i en halvsæson og sendere ham videre, fordi han er for ringe.
Og selvfølgelig var det direkte skandaløst at vi sendte Bruyne og Lukaku videre. Det er den slags idioti, der burde få de sportsligt ansvarlige fyret på gråt papir. At vi så åbenbart også har politiske betragtninger lige pludselig, hvor vi bekymrer os om hvordan det ser ud, hvis vi indrømmer vores fejl... Det er yderligere et fyringsgrundlag, i min optik.
Jeg mener IKKE Abraham er et ligeså indlysende talent som Lukaku var. Jeg mener heller ikke Gilmour er et ligeså stort talent som KdB var.
Hvis vi har smidt appelsin-store diamanter ud med køkkenaffaldet, så skal det vel ikke være en begrundelse for, at så må det være okay også at smide diamanter i mandel-størrelse ud?
Selvfølgelig er Abraham og Gilmour ikke lige så oplagte talenter, men de er oplagte talenter. De er gratis ressourcer, der virker til at have tilstrækkelig kvalitet til at give holdet nogle ting, der ikke er i forvejen. Og når de får et gennembrud hos andre hold, så snakker vi formentlig spillere til op omkring 80-100 mio pund, som vi smider væk for en brøkdel, primært fordi vi endnu en gang har en træner, der er mere optaget af sit eget flotte spejlbillede, end han er af klubbens langsigtede situation.
Og det hjælper selvfølgelig ikke, at vi åbenbart ikke har nogen til at forklare simpel økonomi og ressourcestyring til vores trænere. Det ville være en ret stor fordel, tror jeg, hvis vi begyndte at gøre det til et tema. Nogen er nødt til at have et ansvar for, hvad klubbens strategi faktisk er, og hvis vi intentionelt kun hyrer "cheftrænere" frem for managere, så giver det mening, at den person forklarer ressource-aspektet til cheftræneren.