@ Black Spider
Her et noget forsinket svar til dit indlæg 11. april 16:19 (side 8405 -
https://www.bold.dk/snak/index.php?action=thread&id=874168&start=84040&vis=0)
Jeg er ikke helt enig her. Selvfølgelig gavner det en spiller at få spilletid, selvfølgelig lærer man noget ved bare at spille, men jeg har svært ved at se, at en spiller for alvor lærer at spille central midt ved at blive brugt som kantspiller eller angriber.
Det er igen virkelig individuelt - det kommer an på de spidskompetencer, som vedkommende har.
Jeg mener, at der skal meget til at få en ung spiller til at gå i stå, når blot vedkommende bruges i en rolle, hvor kompetencerne kan komme til deres ret.
Jeg er med på, at det kan virke frustrerende til tider. Der er også et meget præsent eksempel på det i Dortmund for tiden - men i det mindste drejer det sig ikke om et ungt talent.
I begge tilfælde er han ikke længere et lysende talent som fløj, men pludselig bare en ganske undværlig breddespiller
Jeg ved nu ikke. Tuchels systemer plejer at være noget flydende, og nu tillod jeg mig lige at regne CHO´s minutter i sæsonen igennem under Lampard og Tuchel i PL, og her står han til i gennemsnit små 15 min. pr. kamp under Tuchel end under Lampard. Det tyder på, at der i hvert fald er tillid til ham, og han er altså kun 20 år.
For mig at se tyder det således heller ikke på, at han skulle have været et mere "lysende talent" end "undværlig breddespiller" under Lampard. For mig at se er han stadig et lysende talent, der har nogle spidskompetencer, der kan komme holdet til gode, og som der stadig kan bringes i spil i de kampe, som jeg har set ham i under Tuchel.
Og tak i øvrigt for en gennemgang af talenterne. Lige i forhold til Havertz som 9´er, så er han da allerede foran Lewandowski, da han rendte rundt i Lucas Barrios´ fodspor i sæsonen 10/11 (da han - som Havertz er nu - var 21 år). Men jeg er enig i, at han nok mildt sagt ikke er 1:1 samme type spiller.