Jeg er overbevist om han også ville bruge Mount da hans talent, og indsats på træningsbanen, nok er uomtvisteligt.
Jeg tror ikke du skal være så sikker i din sag her. Jeg er bestemt ikke sikker på, at Mount havde fået muligheden for at slå igennem, hvis det ikke havde været for Lampard og transferban. Bare se på alle de fans der bandede Mount langt væk og lod deres Lampard-frustrationer gå ud over ham. Han fik kun spilletid fordi han var en Lampard-Darling og andet bavl.
I følge din logik, hvorfor skulle Tuchel så have satset på en ung og uprøvet Mount? Ville han ikke efter den logik trække på mere rutinerede spillere, der ville præstere nu og her? Mon ikke vi havde forlænget med Willian og tilpasset systemet så han kunne shine i sine sidste år? Nu overtog Tuchel en Mount der allerede var blevet spillet ind af en anden træner. Det samme var James. Og ved at skifte til tre-back kæde kan AC pludselig stå frem med de kvaliteter han har. Hvis nu Tuchel havde spillet med fire-backkæde tror du så AC ville få spilletid?
Jeg synes sgu du giver Tuchel lidt for meget kredit for at benytte akademispillere ift. hvor færdigbagte de trods alt var da han modtog dem.
Der hvor vi reelt ville kunne se Tuchels evne til at spille talenter ind og interesse i fremtiden og akademiet var, hvis det virkede som om han havde en plan for f.eks. Gilmour, Havertz og CHO. Og det virker det ikke ligefrem til.