Mug, pundet er pt på 8,5 eller deromkring. Den gamle klassiske 1 pund = 10 kroner rammer lidt skævt. Rygterne siger, at vi håber på måske 40 mio for Tammy, så det er nok ikke utænkeligt, at vi er villige til at sælge for 35 eller måske endda 30 ved slutningen af vinduet. Dermed en umiddelbar pris omkring 340 mio kroner, men måske helt ned omkring 260.
Vi kan formentlig ikke sælge Timo for fornuftige penge oven på denne sæson. Hvem skulle købe ham? De tyske hold husker den oprindelige Timo, men de bruger slet ikke den slags penge på indkøb. De engelske har jo netop set Timo brænde den ene kæmpechance efter den næste og har dermed næppe noget ønske om at købe ham for noget der minder om seriøse penge.
Og at købe Lukaku tilbage er lidt af en udfordring. Dels får Inter formentlig okay penge i kassen på at vinde Serie A og gå i CL næste sæson, dels skal vi jo også lige have overbevist Lukaku selv om at tage tilbage, og ifølge rygterne har han ikke travlt med at komme videre fra Inter. Jeg tænker, at Inter gladeligt vil skrue prisen op på den grimme side af 100 mio pund, og selv hvis vi tilbyder pengene, så er der en halvseriøs risiko for, at Lukaku simpelthen siger nej.
For at være helt ærlig, jeg kan ikke rigtigt se ret mange nævneværdigt bedre angribere end Tammy, der også er relativt tilgængelige.
Tanken om Kai som 9´er irriterer mig af flere årsager, men knægten er da god til alt det andet end lige præcis at score mål. Og så mangler han, som jeg ser det, lidt eksplosivitet i sine bevægelser. Jeg tror ikke, at Kai bliver en fantastisk 9´er, og jeg tvivler på, at han reelt bliver bedre til det end Tammy allerede er. Men Kai har, igen i min optik, et kæmpestort potentiale i rummet mellem midtbane og angreb. Der er han lidt mere indirekte målscorer og formentlig får han mere plads til at udnytte sin forståelse for rum og bevægelse, frem for blot at skulle være keglen som andre løber rundt om.
Og jeg tror, at Tammy kan blive en betydeligt bedre 9´er end han er nu, hvis ellers vi vælger at udvikle ham til det. Da markedet ikke har bedre alternativer, som reelt er til at anskaffe for rimelige penge, så kan jeg ikke se nogen downside i at gøre forsøget.