På den baggrund har Chelsea (med Tuchel) ikke bare korrigeret et Lampard-projekt, der især defensivt var kuldsejlet, men også fået det bedste ud af såvel enkelt spillere som kollektivet.
Det er vel lidt misvisende at skrive, at Tuchel har fået det bedste ud af de enkelte spillere, når de enkelte spillere netop grundlæggende ikke er blevet "bedre".
Der er bare så meget redundans i defensiven, at en fejl fra spiller 1 bliver korrigeret af spiller 2, hvorfor det kræver en del flere samtidige fejl (eller noget virkeligt fremragende spil) at skabe chancer imod os.
Og den redundans kan man vel nok antage har kostet i offensiven, hvor vi gik fra at matche vores xG til massivt at underpræstere den. Vi skaber lidt flere chancer nu end vi gjorde før, målt på xG, men vi har ikke nogen på banen med de rigtige kompetencer og tilstrækkelig friskhed til at afslutte de chancer.
Det er endvidere ikke åbenlyst, at vi kan finde pladsen til den spiller uden at gå på kompromis med konceptet og enten miste chance-skabelsen eller en del af den defensive redundans. Og de potentielle niere, vi er blevet sat i forbindelse med, er lukket land. Lewandowski sker ikke, Haaland er håbløs, og Lukaku gider ikke. Mount-Kai-Sancho vil ikke være dårligt, men Sancho vil hellere til ManU. De tilbyder vel en Alexis-agtig løn, kunne man forestille sig.
Kan Mount klare endnu en sæson, hvor han nærmest skal løfte det hele? Kan konceptet modstå en hel sæson, hvor modstandere har fokus på at lukke ned for vores hurtige omstillinger og følge vores angriberes løb uden bold? Derudover er der jo de små marginaler, der nogle gange vil falde vores vej, og nogle gange vil de gøre det modsatte. Rødt til Silva efter 25 minutter, fx? Hurtigt 1-0 til en modstander som derefter pakker sig fuldstændigt, Arsenal-style?