Will, jeg tror egentlig ikke, at vi er specielt uenige, men vi ramler godt nok tit ind i en sjov sproglig barriere, hvor vi udtrykker tanker på voldsomt forskellige måder, hvilket vi så kan blive varierende grader af voldsomt uenige om.
Jeg tror ikke, at det vi gør lige nu kan fungere igennem hele næste sæson. Der skal ændringer til. Tuchels historik indikerer, at han i givet tilfælde burde være klar over det og burde være villig til at lave de nødvendige ændringer. Men Tuchels historik indikerede også, at han ville spille offensiv bold, og alligevel har vi nu vundet CL på en hybrid mellem Conte-bold og tiki-taka.
Historik kan kun give os indikationer på hvad fremtiden vil bringe, og jeg vil gerne lige se Tuchel vælge at gå væk fra en taktik, der vandt CL, før jeg for alvor tror på det. Ja, han burde vide bedre, han burde være kold, han burde være for klog. Men selv meget kloge folk har svært ved at stoppe mens de er foran, og vi har dertil en trist historik i klubben, hvor dygtige folk som burde have vist bedre alligevel har holdt fast i en haltende taktik frem for at justere og korrigere.