@ Osgood
Ja, England spillede 3-4-3. Var det sexet? Nej, det kan man næppe kalde det. Var det specielt offensivt? Nope. England havde en total på 5 afslutninger efter 90 minutter. Men det skabte muligheden for at angribe med tempo hver gang tyskerne smed bolden væk, hvilket de gjorde nogle gange. Hvis tyskerne havde været lidt mere modige, så ville de have stillet sig i en konservativ 4-back bagude, og så have taget en mand mere ind på central midt. Forsøgt at finde huller i diagonalerne mellem wingbacks og yder-CB´er.
Men Løw er hverken eventyrlysten eller sulten længere. Han vil bare spille sikkert, undgå store blamager, ikke tage chancer, og det skabte så et problem. Hans midtbane blev simpelthen kørt over og han havde ikke nosserne til at reagere på det. Phillips og Rice er ikke nødvendigvis bedre fodboldspillere end Kroos og Goretzka, men som slidere er de formentlig begge betydeligt mere vant til bare at skralde igennem. Dermed sker der ikke så meget gennem midten. Tyskerne presser frem, ramler ind i en broget flok englændere, taber bolden. Rinse and repeat.
Hvad har Tyskland over kanterne? Englands højre flanke er primært rimeligt hurtige Trippier med assist fra jævnt hurtige Saka foran og ca lige så hurtige Walker bagved, så selv om Gosens ikke er totalt ubegavet som wingback, så skal der seriøs koordination til, hvis der skal ske ret meget i Tysklands venstre side. Englands venstre side er lidt mere medgørlig, men Kimmich er en midtbanespiller snarere end en kant-angriber, og Shaw er en ganske anstændig back, så igen sker der ikke meget uden seriøs koordination. Og den koordination manglede.
Altså går det som man næsten kan forvente, når en 7-back kontra-tilgang møder en slasket tag-det-på-rutinen taktik. Og alligevel var tyskerne ikke så langt fra. Rice kunne nok godt have fået rødt for den nødbremse lige uden for feltet med en mere aggressiv dommer. Phillips lavede en grim spring-ind-i-stempling svinestreg, der slog mig som værende ret mørkegul. Rødt kort til en af dem og kampen udvikler sig fuldstændigt anderledes. Dertil selvfølgelig Mullers friløber. Og Timos friløber. Går en af dem ind, så er det igen en helt anden kamp.
Du skriver, at Tyskland har været sjove at se på? Måske mod Portugal, men ellers var de da ikke særligt spændende. Mod Frankrig havde de ikke værktøjerne, det jeg husker, og Lø Blø gad ikke give fuld gas, så den kamp blev egentlig bare ret kedelig.
Hvad så med Danmark? Ja, vi kan være festlige, når vi slipper håndbremsen og spiller tjubang-fodbold, men kig lige på vores hold. Sammenlign med Chelsea. Hvem bruger DK som wingbacks, hvem bruger vi? Hvem bruger DK på midtbanen, hvem bruger vi?
Chelsea har ekstremt gode backs, der bliver skubbet frem som wingbacks og støtte-angribere. Men deres offensive roller har begrænsninger, og det er meget vigtigt, at de ikke bare går amok, men hele tiden holder fokus på at få lukket flankerne. Det er vigtigt, at vi konstant er klart til at falde ned i en 5-back.
DK har Wass, Stryger-Larsen, Mæhle... Relativt dårlige klassiske backs, for nu at sige det mildt, men de er løbestærke og ret offensivt tænkende typer, der netop har et formål, hvis man vil bruge dem som støtte-angribere. Og når vi har fungeret bedst, har vi så ikke netop turde lade de her folk bombe fremad igen og igen? Det vil jeg mene.
Chelseas midtbane består af fantastiske Kante og knap så fantastiske Jorginho, der primært bidrager med taktisk disciplin og fastholdelse af boldbesiddelse. Offensivt bidrager stort set samtlige andre spillere på holdet med mere. Defensivt er Jorgi fin, så længe medspillerne lukker alle rum omkring ham. Lige så snart der er den mindste åbning, så forsvinder Jorgis defensive evner fuldstændigt.
Danmark har omvendt en mere bevægelig slugger-duo i Højbjerg og Delaney, to folk som begge kan slide igennem uden at være fuldstændigt håbløse, hvis ikke hele taktikken er bygget op omkring deres begrænsninger. De dækker rum for medspillere, de kan flytte sig og være spilbare og stadigvæk nå tilbage i defensiv position, og de er ikke fuldstændigt hjælpeløse i enhver fysisk duel.
Det er bestemt muligt at spille sjov fodbold med udgangspunkt i en 3-back, men det kommer stort set per automatik til at blive halvdkedeligt meget af tiden, hvis man sætter defensive folk på wingback. Hvis vi satte CHO og Puli på hver deres wingback, så ville vores 3-4-3 være eksplosiv og tæske huller i forsvar, så hvorfor tror du, vi ikke ser det? Hvorfor tror du, at tanken er nærmest totalt udelukket, selv om vi har tre midterforsvarere og to centrale midtbanespillere med primært defensive roller?