Snak

Mere indhold efter annoncen
Syntes ikke jeg har set ét indlæg der bobler af optimisme fra dig siden Tuchel blev ansat. Respekt for din konsistente linje.

Tak. Men hvad er der at være optimistisk over? Medmindre du i ramme alvor mener, at Tuchel har ramt en mirakel-taktik som hverken kan kopieres eller slås, hvad får dig så til at mene, at vi er på vej til at blive verdens bedste klubhold?

Ja, vi vandt en CL titel. Det har vi gjort før uden at blive verdens bedste klubhold, Inter har gjort det uden at blive verdens bedste klubhold, Porto har gjort det, Man Utd har gjort det, Milan har gjort det...

På positiv-siden har mange af konkurrenterne deres egne problemer at slås med, men City arbejder jo åbenbart på at købe Graelish og Kane og Liverpool har formentlig mindst et par midterforsvarere igen, når næste sæson starter.

På negativ-siden er der nogle ting, som nævnt. Kig på hvor mange mål vi scorede under Tuchel. Prøv så at forestille dig, at Mount går måske 10% ned i niveau på grund af slid og at Kante løber ind i flere småskader. Hvor er vi så? Hvem er de bærende profiler? Er det målmaskinen Kai? Er det monster-uskarpe Timo?


Jeg glæder mig til den nye sæson og er optimistisk, og det med tydelig fare for at blive kaldt jubelidiot.

Jeg mindes ikke at have kaldt dig for en jubelidiot, men hvis du selv vil beskrive dig som en sådan, så vil jeg da ikke til at skændes med dig over det. Men
Jeg tror nu ret meget på werner ;) tror han bare ligger mere oven på denne først helt ok sæson.
Tror også vi ser mere fra kai, kan godt blive bange for pulisic og odoi og ja tammy, shit jeg så gerne han fik den front plads.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
Jeg er nu også ganske optimistisk omkring den kommende sæson - ingen tvivl om at træner/spiller forståelsen gensidigt kun kan blive endnu bedre med en pre-season.

Har vi udfordringer … i den grad
Vi skal have offensiven til at fungere og score (konvertere) flere mål, det må være det altoverskyggende mål for sæsonen - det satser jeg på Tuchel får løst enten med de bestående spilere eller med indkøb.

Alt i alt har vi en række virkelig dygtige spillere og kan godt være contenders til titel indenfor 1-3 år med den bestående trup
Lad os da bare komme igang :)
Min oplevelse er at vi fra dag 1 under Tuchel har flyttet os frem og opad. Den kurve mener jeg stadig vil være opadgående. Med eller uden en monster angriber.
Tuchel har fundet en taktik der virker. En mirakel taktik ved jeg ikke da jeg ikke tror på mirakler. Han er den bedst taktisk funderede træner vi har haft i evigheder er min oplevelse. Når jeg så de videoer fra første dag tilbage fra ferie, og ser hvordan Odoi og Tammy opfører sig, så vælger jeg at se det som om Tuchel også er voldsom dygtig i sin mandskabspleje.
Så kan det i min optik kun se godt ud når sæsonen starter.

Verdens bedste klubhold… Hvem har sagt vi skal være det? Og hvad er kriteriet for at være det? Vinde klub VM? Det har vi chancen for. Vinde alle turneringer de næste mange år? Det er der jo ingen klubber der kan. Jeg vil være tilfreds hvis vi kontinuerligt bygger på hver sæson. Vi behøves ikke vinde PL næste sæson for at jeg vil være tilfreds.

Jeg vælger at tro at Kai ligger på i næste sæson. Pulisic også. Og så håber jeg virkelig at Timo også får gavn af en opstart. Jeg er overbevist om at hvis/når han først får hul på bylden så kigger han sig ikke tilbage. Og bylden sprænges forhåbentlig ikke først til april.
Chelsea fan siden midt 90’erne Glasset er så halvt fyldt at det næsten flyder over.
Ja hvem skal Guehi slå af.
Udover de nævnte, AC, Azpilicueta, Rudiger, Silva og Zouma, så har vi også Sarr og den unge gut fra Barcelona.

Sarr er 22 år gammel og har ikke ligefrem imponeret i Portugal. Han er lige godt 1,80 høj, hvilket ikke trækker op, men hvis han var eksplosiv i tanke og handling eller bare ekstremt god, så ville det kunne kompensere for det. Silva er jo også kun lige godt 1,8. Men hvis ikke han kan imponere i Portugal, så ser det lidt svært ud.

Guehi er heller heller ikke fysisk intimiderende, igen kun lige godt 1,8. Men han er kun lige fyldt 21 og han tog til gengæld kegler i Championship. Det er et problem, at han ikke er lige en anelse større, men igen, nogle spillere kan kompensere. Det ville dog være lidt lavbenet med ham og Thiago som duo i en 4-back.

Xavier Mbuyamba overtog vi ganske rigtigt fra Barca. Og han er skisme en bøffel. 1,95 høj, ikke just super ranglet at se på, og stadigvæk kun 19 år gammel. Men jeg tror ikke, han nogensinde har spillet en senior-kamp, så han er næppe i spil til noget som helst på førsteholdet i kommende sæson.

Endelig Jake Clarke-Salter, 23 år gammel, frisk hjem fra et halvskidt udlån til Birmingham i Championship. God størrelse, lige knap 1,90, men alderen må snart trykke. Han fylder 24 til september og har stadigvæk til gode at vise, at han ikke blot topper ved "okay", men faktisk hører til i PL.

Og så er der førsteholdstruppen, som vi jo kender i forvejen. Azpi som vel mest bidrager med at være anfører, Rudiger som har svært ved at tøjle en næsten Luiz-agtig lyst til bare at mose frem, AC som stadigvæk mangler lidt på fysikken, Thiago som er virkelig gammel, og Zouma som forventes at tage videre i dette vindue.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Black Spider
Vi har også to fantastiske wing-backs.
Eller hvad er definitionen på en wing-back ?
Han skal være hurtig, pasningsstærk og kunne slå indlæg imellem forsvar og målmand.
Og så skal han være med til at skabe overtal.
Det er/kan både Chilwell og James.
Emerson, Alonso og Azpilicueta kan også uden at have samme niveau.

At kalde Hudson-Odoi for en fremragende wing er vist lidt overdrevet.
Han er stadig kun et stort talent.

Hvis vi bliver ´læst´ er det vist ikke første gang i historien, at et vinderhold er blevet læst.
Liverpool og City er også blevet læst.
Min oplevelse er at vi fra dag 1 under Tuchel har flyttet os frem og opad. Den kurve mener jeg stadig vil være opadgående. Med eller uden en monster angriber.

Bestemt. Men er den mere opadgående end de andre holds kurver? Om et par år er de andre holds økonomier tilbage på normalen igen, og så vil vores fordel via Romans penge pludselig være noget mindre. Roman er rig, men når de andre hold har omsætninger på den grimme side af en milliard euro om året, så bliver hullet for stort til, at det bare lige kan lukkes med en pose penge fra opsparingen.

Verdens bedste klubhold… Hvem har sagt vi skal være det?

Hvem af de andre hold i europæisk fodbold kan du egentlig god leve med er bedre end os? Er det Barca, der gerne må give os røvfuld? Bayern? PSG? Real? Man Utd? City? Det er måske lidt for ambitiøst, men selvfølgelig skal vi ikke acceptere det fra nogen af dem.

Altså er vi nødt til at blive bedre end dem, så længe det faktisk er en nogenlunde gangbar mulighed. Men medmindre vi får klatret helt op og formår at holde fast, så vil det ikke blive ved med at være muligt i al uendelighed.

Og hvad er kriteriet for at være det? Vinde klub VM? Det har vi chancen for. Vinde alle turneringer de næste mange år? Det er der jo ingen klubber der kan.

Turneringssejre er ikke afgørende, alle hold taber en kamp i ny og næ, men vi skal selvfølgelig slå de her modstandere, når vi møder dem, og hvis de ikke er 100%, så skal de også gerne slås, så de mærker det. Når vi kan gøre det pålideligt, så kan vi begynde at overveje, om ikke vi i grunden er det pt bedste klubhold i verden.

Hvis vi fx udspiller City, Liverpool og United i ligaen, og samtidigt lige klasker Bayern og PSG i CL, så er der i min optik et fornuftigt argument, uanset hvad vi vinder af pokaler den sæson. Men hvis det er kvalificerede sejre, på heldige omstændigheder og vanvittige mirakel-mål, så er argumentet selvfølgelig mindre stærkt.

Jeg vælger at tro at Kai ligger på i næste sæson. Pulisic også. Og så håber jeg virkelig at Timo også får gavn af en opstart. Jeg er overbevist om at hvis/når han først får hul på bylden så kigger han sig ikke tilbage. Og bylden sprænges forhåbentlig ikke først til april.

Jeg er delvist enig. Jeg tror, at de her folk bliver bedre, men jeg har bare svært ved at se, at nogen af dem når op på det niveau, som jeg tror, vi vil få brug for, hvis vi skal være så gode, som jeg håber på.

Kai er en meget god målscorende midtbanespiller, men er han ligefrem en stjerne-9´er, der rask væk klarer 20+ mål over en sæson? Jeg tænker mere, han i bedste fald er Firmino-typen, der scorer et okay antal mål, men som næsten primært gør de andre angribere bedre. Men hvem er vores andre angribere så? Mount scorer næppe mere end 10 og Timo er et stort spørgsmålstegn.

Hvis taktik og spillermateriale ikke ændrer sig, så har jeg svært ved at se, at slutproduktet ændrer sig. Medmindre fanden lige pludselig tager ved Timo og Kai, selvfølgelig. Og det kan jo ske, men det ville overraske mig.
@ Osgood

Vi har også to fantastiske wing-backs.
Eller hvad er definitionen på en wing-back ?
Han skal være hurtig, pasningsstærk og kunne slå indlæg imellem forsvar og målmand.
Og så skal han være med til at skabe overtal.
Det er/kan både Chilwell og James.

Det er den klassiske wingback, hvis man spiller med en klassisk hovedstødsstærk 9´er, hvilket vi typisk ikke gør. Dertil er det vel til at diskutere, om James ligefrem er hurtig.

Sådan som vi spiller, så vil det ikke skade os, hvis vores wingbacks kan drible forbi en modspiller. Søge ind i feltet og komme til afslutning. Og hverken Chilwell eller James er specielt gode til det. Teknisk mangler de ikke noget, men de er defensivt tænkende spillere og det virker ikke instinktivt for dem at lege angribere.

Men angribere er jo reelt det, de skal være, når vi har bolden. Og det er derfor, Alonso nogle gange er en overraskende "god" wingback, selv om han hverken kan drible eller har fart, for han har til gengæld angriber-instinktet tæt på modstanders felt.

At kalde Hudson-Odoi for en fremragende wing er vist lidt overdrevet.
Han er stadig kun et stort talent.

Okay, han er et stort talent, men han har nu heller ikke været specielt heldig. Han var lige ved at brage igennem og så blev han monster-skadet. Og efter han stille og roligt får kæmpet sig tilbage i form og får bygget sit ben op igen, så bliver træneren skiftet ud med en gut som spiller uden kantspillere.

Jeg vil holde fast i, at jeg regner CHO for en meget god fløjspiller, men dog en meget upoleret kantangriber og slet ikke en god indvendig tier. Fin fart, udmærket drive med bolden, god evne til at spotte medspillere, og ret god til at få et eller andet til at ske. Men dårlig afslutter, og ikke altid de bedste beslutninger.
Borussia Dortmund have not received any official bid yet for Haaland. BVB know about Chelsea interest, their position is clear: if a “crazy” bid won’t arrive, he’ll stay.

- Fabrizio Romano
Black Spider
Jeg er enig med dig angående Hudson-Odoi.
Han har været mega uheldig:
- Først med en voldsom skade.
- Trænerskifte og systemskifte.
Læg dertil at han er knap så moden som de jævnaldrende Gilmour, James og Havertz.
Det gør det heller ikke nemmere for ham, at Bayern ville købe ham.

Jeg er IKKE enig med dig angående vores wingback.
De kan selvfølgelig begge blive meget bedre.
Især Chilwell havde udfordringer i starten under Tuchel.
Men han kom hurtigt efter det.
De laver ikke kun det klassiske indlæg til en hovedstødsstærk angriber.
De er begge gode til at slå flade indlæg.
Kan begge skabe overtal.

Jeg tror ikke, vi ville se nogen af de to være særlig offensive, hvis de var fullback og en del af en 4-back.
Nu hvor de ved, at der altid er opbakning, kan de meget bedre søge med frem.
Annonce