I øvrigt så bekræfter den her kamp, at vi mangler spillere som Rodri og Ruben Dias for at kunne matche City over en hel sæson. Vores forsvar gør det godt, men som Mølby også sagde, så gør City det samme med færre spillere. Deres defensive spillere har simpelthen større kvalitet end Chelseas.
Du er så negativ, MVM. Du ødelægger stemningen. Prøv nu at være positiv til en afveksling. Det eneste, man nogensinde hører fra dig, er negativitet og brok. Etc.
(Jeg er rørende enig, hvis du havde nogen som helst tvivl).
Intet ondt om Jorginho og vores midtstoppere, men der mangler vi altså lidt. Jeg tror også Tuchel ved det og det vidste Frank i den grad også. Tuchel gjorde bare mere ved det.
Det tror jeg ikke, der er ret meget tvivl om. Lampards reaktion var at forsøge at være offensiv nok til, at vores forsvar ikke blev udfordret, og Tuchels er at spille med så mange defensive folk, at det opvejer de individuelle mangler. Og ja, det koster selvfølgelig den anden vej, men den pris virker Tuchel meget villig til at betale.
En af de ting, der virkelig går mig på, er at Tuchel ikke virker til at have travlt med at få ændret tyngdepunktet på holdet. Han virker ikke til at have et problem med, at vi bruger en masse folk, der ikke er helt gode nok, og så skal et par enkelte virkeligt dygtige folk overbelastes for at kompensere. Han stiller, i min optik, ikke nok krav vores midterforsvar og defensive midtbane, men omvendt stiller han enorme krav til wingbacks og angreb.