Snak

Mere indhold efter annoncen
Wise jeg tror det er de færreste der baserer det på blot de sidste to kampe. Det er efterhånden rigtig mange kampe siden vi har spillet en god kamp fra ende til anden (de eneste man kan tælle med i denne sæson er vel Crystal Palace og Arsenal). Alle andre kampe har der været nogle ganske tydelige problemer i løbet af.
We know what we are
Enig med Cfever, og sådan set også lidt Wise.

Problemet er ikke at man taber til City og Juve, det kan ske for hvem som helst. Men vi har haft svært ved at skabe noget, og det gælder i efterhånden en række kampe. Vi har stadig været gode nok til at få resultater, og det er også en værdifuld egenskab, men i længden er man nødt til at skabe chancer for at vinde, og vi har ikke hævet niveauet endnu, og det betaler vi for nu. På den lange bane skal vi spille bedre end vi har gjort indtil videre i sæsonen, det er ikke noget der afhænger af de sidste (eller næste) par resultater, det er blot en konstatering.

Jeg synes naturligvis heller ikke vi ligefrem var voldsomt ringe i går, men vi havde det svært på den sidste tredjedel. Vi havde sagtens chancer til at score, men Juve kunne omvendt også snildt have lavet et par flere.
@Wise

Jeg synes også det er for tidligt at gå i "panik" eller hvad ord man nu vil bruge. Men der er helt sikkert nogle ting som skal kigges på og Lukaku er som du nævner, en af dem.

Det er heller ikke nogen skam at tabe til City som er et af de bedste hold i verden. Vi har kort inde i sæsonen allerede spillet mod Arsenal, Liverpool, Tottenham, City og nu Juventus. Det er altså et ret nådesløst program vi har haft indtil videre og vi er trods alt kommet ret godt ud af det (point mæssigt), med kun 1 point op til førstepladsen. Bedre end jeg forventede i hvert fald, det er helt sikkert!

Det er måske også til den lidt mere optimistiske side at tror at vi bare spiller lækkert og sprudlende fodbold når den ene svære modstander bliver erstattet med den anden. Som jeg ser programmet det næste stykke tid har vi gode muligheder for at tanke selvtillid og få rettet på vores problemer, selvom der nok skal komme en modstander eller to som driller. Så ingen panik her, selvom spillet ikke har kørt optimalt og der helt sikkert er ting som skal arbejdes på.

I øvrigt tak til DenRasende for denne.
Ross Barkley er lige hvad denne kamp har brug for

Speaking words into existence…
@Vince
Du ´glemte´ Aston Villa, som jeg tror kan drille rigtig mange.
Måske oven i købet snige sig ind i top 4-6.

Premier League er som liga den stærkeste i verden.
Så at tro, vi bare kan dominere vores modstandere, er ikke realistisk.
Vi dominerede Juventus i går, men de skabte klar flest chancer, når de lukrede på vores fejlafleveringer.
Langt de fleste mål bliver scoret på omstillinger, hvor det ene hold er i ubalance.

@Osgood

True! Aston Villa som også har slået United og Everton, der begge lige nu er i top 5 i PL.

Er også enig med @MVM i at Alonso, Jorginho, Azpi og Ziyech på banen sammen på ingen måde er optimalt. Kovaginho gør det sådan set fint, men når naboen hedder Alonso og Azpi og man så samtidigt topper den af med Ziyech oppe foran så er det op af bakke. Det kilder alle de forkerte steder og jeg føler jeg får en mindre depression når jeg ser startopstillingen..
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er enig med jer i at Alonso var dårlig igår.
Han virkede meget nem at tirre.
Jeg så ikke City-kampen, men i sæsonens første kampe, synes jeg han har været rigtig stærk.

Azpilicueta bliver kastet rundt, hvor der mangler en spiller.
Han brokker sig.
Han har allerede haft to assist.

Zyiech er bare et forfærdeligt køb.
Han bidrager ikke med noget positivt.

Til gengæld var det dejligt at se Loftus-Cheek på den centrale midtbane.
Der var noget vilje og drive over hans spil.
Håber han får mere spilletid.
Hvem af vores angribere har egentlig været konsistent gode angribere under Tuchel?

Mount er fantastisk, men han er ikke en fantastisk angriber. Han får ting til at ske og arbejder hårdt, men han er ikke som sådan en "god angriber".

Timo arbejder hårdt og laver fremragende løb, men han kan ikke afslutte.

Kai er nogle gange god og nogle gange tæt på usynlig. Og det er ikke helt klart hvad hans rolle er.

Ziyech er næsten altid et sted mellem middelmådig og direkte ringe.

Pulisic er bare skadet.

CHO er ikke ret god indvendigt og bruges kun i nødstilfælde på fløjen.

Og Lukaku, tja... Han er virkelig god når der er spil omkring ham og han får chancen for enten at lægge bolden af til en løber eller komme en mod en. Så ham lader vi stå helt alene og bøfle med 2-3 modstandere meget af tiden.

Med risiko for at lyde lidt ensformig, så er jeg ikke nødvendigvis maksimalt imponeret over de her spilleres udvikling. Det er stadigvæk relativt tidligt på sæsonen, men hvis ikke et par af dem vender kurven ret voldsomt frem mod nytår, så vil jeg vove den påstand, at Tuchel ikke gavner vores angribere ret meget.
@Black Spider

Jeg er enige med dig i at de offensive spillere ikke har udviklet sig vildt meget, selvom jeg nu stadig vil mene at Havertz og måske endda Mount har set bedre ud under Tuchel. Men Mount var jo allerede vild og Havertz havde en ret hård start på sine første sæson, så det kunne næsten kun blive bedre.

Problemet er vel også lidt at stort set alle navne du nævner også havde problemer med at score mål under en mere offensiv spillende Lampard. Det ikke bare et "Tuchel problem" men noget som har stået på længere, men det er blevet hans problem at løse. Indtil videre har det ikke set prangende ud enig!
Det er korrekt, at et par af dem også havde det svært under Lampard, men CHO var på vej tilbage efter sin skade, og Ziyech, Havertz og Timo fik vel kun et halvt år. Pulisic var til tider direkte fremragende, når han ellers var i form til det.

Pointen var dog ikke en direkte sammenligning, men det slog mig bare, at hvor vores forsvarere og midtbanefolk gik fra at være "ikke gode nok" til at de nu virkelig tager kegler, så er den udvikling ikke rigtigt sket for vores offensive folk.
@Black Spider

Pulisic var fremragende specielt de sidste 2-3 måneder af Lampards første sæson. Måske endda blandt de mest formstærke spillere i PL på daværende tidspunkt. Han havde nogle Hazard´ish momenter og viste noget stjerne potentiale, men som jeg husker det endte det også ud i en skade der.

Jeg var meget imponeret over det spil som Hudson-Odoi viste på WB positionen lige da Tuchel kom til. Det er det bedste jeg mindes at have set fra ham siden Sarri dagene. Han har selvfølgelig bøvlet med skaden og haft brug for tid til at komme helt tilbage, men det var fedt at se ham spille sådan igen. Så kom kampen hvor Tuchel hev ham ud og siden har der ikke været vanvittigt meget spilletid til ham. Ærgerligt for han viste noget på den position som vi sjældent ser hos Reece og Azpi, selvom jeg godt ved det ikke er din ynglings position til ham. Ville ønske Tuchel turde at bruge ham oftere, specielt når alternativet er Azpi..

Men ja, offensiven er desværre stadigvæk vores store problem, selvom jeg tror og håber Lukaku gør den bedre som vi kommer længere ind i sæsonen. Vi skal bare lige finde ud af at bruge ham rigtigt først og spillerne omkring ham.

Nogen som ved hvornår Mount, Pulisic og Kante står til at komme tilbage?
Annonce