@ TiS
Det problem, jeg har med din tankegang, er at i min optik, så er din klub reelt ophørt med at eksistere. Essensen af Newcastle er forsvundet. De fysiske rester eksisterer som en animeret super-zombie, men sjælen og karakteren er væk.
Jeg var fan af Chelsea før vi blev købt, og jeg er stadigvæk fan, selv om Romans moralske integritet kan diskuteres. Så længen klubben fortsætter med at være en klub og ikke begynder at stå for helt tossede ting, så fortsætter jeg nok også med at være en fan.
Men hvis klubben bliver overtaget af en fremmed nation med åbenlyst fjendtlige intentioner, så er klubben selvfølgelig død. Måske kan den engang genopstå, men mens en fremmed og fjendtlig nation bruger den som propaganda-maskine, så er der bare ikke så meget at rafle om.
Med andre ord, jeg forstår udmærket dit forhold til klubben Newcastle. Men for mig er mit tilhørsforhold til Chelsea betinget af, at klubben forbliver Chelsea. Kaos og inkomptence og dårligt niveau er frustrerende, men det er stadigvæk Chelsea. Hvis klubben bliver en del af et andet lands udenrigspolitik, så er "Chelsea" væk og kun skallen er tilbage. Og mit forhold er til Chelsea, ikke til skallen.
Det er op til dig at vurdere rigtigt og forkert i din tilværelse. Hvis du stadigvæk brænder for noget, der nu er 100% ejet af en af verdens mest slimede sataner, og som nu reelt kun eksisterer for at promovere nævnte slimede satan, så er det selvfølgelig op til dig.
Men fra mit perspektiv, så står du og holder en zombie i hånden og insisterer på, at vi andre skal respektere hende, ignorere hendes stank af rådenskab, og slet ikke være bekymrede for, at hun begynder at bide os. Og dit argument virker til at være, at det må være helt rigtigt, for du havde en ting med hende før, og hun har også lovet dig en tur i buskene om fem minutter, så det må stadigvæk være helt rigtigt.