Alternativt...
Hvor mange gange er der blevet ævlet og kævlet over hvordan x eller y spiller må være oplagt fordi de vandt det ene eller det andet trofæ?
Hvad har Lewandowski vundet med Bayern? Det samme tyske mesterskab som Bayern altid vinder, og som de også vinder hvis de havde Bendtner i stedet for Lewandowski. Hvad ellers? Intet. Hvad har han vundet på landsholdet? Intet.
Så nej, jeg mener egentlig ikke, at min holdning er alternativ. Den er fuldt ud i tråd med de kriterier, der plejer at være gældende. At Lewa potentielt har været den individuelt bedst spillende spiller i perioden er en helt andet snak, men det plejer jo ikke at være kriteriet.
Og hvis det individuelle niveau er kriteriet og trofæer er ligegyldige, så er det som sagt lidt underligt, at Messi ikke har vundet ballonen flere gange. Hvem skulle have haft højere individuelt niveau end ham gennem de sidste 12-13 år? Har Ronaldo reelt været bedre? Næh, men han vandt trofæer med et bedre klubhold. Han vandt et EM.
Jeg vil for god ordens skyld pointere, at jeg ikke forsøger at snakke nogen ned. Hele bundtet i årets top 5, Jorgi inkl, har spillet godt og fortjener da et klap på skulderen. Men det irriterer mig, når man ikke rigtigt kan blive enig med sig selv om, hvorvidt konkurrencen handler om individuelt niveau eller flest vundne titler. Og hvis det handler om individuelt niveau, så er der i min vurdering nogle folk, der fortjener et endnu større klap på skulderen end fx Jorgi.