Skønt resultat efter en besværlig kamp, det bliver endnu bedre af at både Liverpool og City smider point.
Reece James er en fantastisk fodboldspiller, og hvor er jeg glad for at se RLC få success og være en faktor på holdet, jeg havde afskrevet ham efter en lunken sæson hos Fulham men han får dælme vist sig godt frem. Der er desuden noget syret over at vi lægger først i ligaen og samtidig skifter Ross Barkley ind når vi mangler en scoring. Jeg fatter det ikke det kan lade sig gøre, men det går indtil videre.
Ziyech bliver kritiseret meget - ofte fortjent - men jeg synes han spillede fornuftigt i dag, han var meget involveret, men manglede marginalerne for at være afgørende, men i den tid han var på banen var han i mine øjne den farligste mand. Hvis lige marginalerne kommer og selvtilliden stiger har jeg stadig håb om at han kan gøre en forskel, selvom det ikke er noget jeg tror voldsomt meget på.