@ Tommy
Black Spider efterspørger fx mere konsekvens og moderation, men når vi så træder til, så er det også problematisk.
Black Spider efterspørger, at artikelforum ikke bare er en konsekvensfri holdeplads for ubrugeligt nonsens uden andet formål end at være Nationen-smart eller provokere en eller anden gruppe af folk.
Fra mit perspektiv, som en gennemsnitligt gammel Chelsea-fan, der har været med her på siden i nogle år, så er de oceaner af "tud mere, Chelski" bavl, som man altid skal igennem, før der måske er en anstændig kommentar at reagere på, simpelthen ikke besværet værd. Man når at opgive menneskeheden indtil flere gange, før man overhovedet begynder at skrive, og på det tidspunkt er tålmodigheden allerede svækket og temperamentet er det helt forkerte sted.
Jeg ved ikke 100% hvad vejen til at opnå et bedre artikelforum er. Er det mere moderation og hårdere sanktioner? Er det bedre moderator-værktøjer? Flere moderator-værktøjer? En ignore-funktion så bestemte brugere, som bare ikke kan med hinanden, kan ignorere hinanden? Måske bruger-niveauer, der begrænser nye brugeres muligheder for at spamme 35 indlæg på 5 minutter, før de har været med og deltaget fornuftigt i en periode?
Jeg ved det ikke. Jeg respekterer, at du har dine årsager, men det virker altså lidt stramt at komme herind i vores ellers relativt velfungerende klubtråd og punke Wise og Fever, der ganske rigtigt har lidt temperament, for ikke at have højt nok niveau, alt imens artikelforum grundlæggende er et clusterfuck, der altid kan gøre en god dag middelmådig og en dårlig dag helt horribel. Hvis en håndfuld gamle brugere er en nævneværdig del af årsagen, så fair nok, men er det virkelig tilfældet?
men når vi så træder til, så er det også problematisk.
Er det virkelig det? Jeg tror da ikke, at der er nogle af os, der har et problem med, at moderator-holdet træder ind, når ting stikker helt af. Men følelsen er nok bare, at I jo netop ikke træder ind og at ting netop får lov til at gå helt agurk, uden der sker noget som helst. God tone og fokus på at snakke fodbold frem for at gå efter brugere er noget, der kun gælder for os ældre brugere, mens fjolser fra artikelforum stort set uden konsekvens bare sviner løs.
Prøv at læse den her tråd igennem. Bemærk hvad de sidste par brugere kommenterer.
https://www.bold.dk/snak/index.php?action=thread&id=6463607&start=0&vis=0Og det er jo ikke den eneste tråd. Vi kunne gennemgå en hel bunke af aktive artikelforum-tråde og billedet ender formentlig med at være det samme. Tonen på artikelforum er ikke voksen. Den er ikke anstændig. Og så er det altså lidt svært at være en god spejder og ikke bare tyre en endnu større spand lort direkte tilbage.