" If you really wanted to stay at Inter Milan like you said, say to them give me half my wages and I´m not going to Chelsea, don´t spit your dummy out, what he´s done is really, really disrespectful "
Jeg ser nu egentlig mest af alt Lukakus interview som en storm i et glas vand. Der er absolut ingen tvivl om, at det er torskedumt, uprofessionelt og illoyalt med en tilmed dårlig timing. Jeg forsvarer ham overhovedet ikke. Men umiddelbart tror jeg også, at der sker en pæn overreaktion på det. Lukaku fornærmede mange Inter-fans, og mon ikke han fortryder det og i det væsentligste ønsker at please dem. At han er frustreret over situationen i Chelsea skyldes nok også, at han for tre uger siden ikke rigtigt fik fuld spilletid, idet han havde været skadet og skulle genopbygge kampform. Det skal nok mest af alt ses som fan-pleasing af en gruppe, som han nok ønsker respekt fra.
Videre synes jeg også Tuchels forklaring på, at han droppede ham, forekommer troværdig. Sky offentliggør interviewet kort før en kamp, som medierne koger en masse suppe på og som mange fans æder råt. Det tager fokus fra spillerne og især Lukaku, der nok vil møde en masse buh-råb. Det er ikke ideelt. Jeg tror ikke der er meget mere i det, og at de så snakker sammen i morgen, efter man har spillet en af sæsonens vigtigste kampe.
Alt i alt er Lukaku en skovl, hvilket dog ikke er en overraskelse. Han har det med at sige en masse selviscenesættende lort, som at han er Mourinhos løjtnant, Contes soldat og pis mig i øret. Det er hvad man får med ham. Mon ikke det løser sig fredeligt, og vigtigst af alt, internt.