Ja da. Han har gjort det godt for Everton i den rolle. Han var vel i top 5 over en længere periode.
Men nu hvor Rafa gerne vil spille noget mere konservativt, så har han vel ikke ligefrem brilleret? Jeg ser ikke ret meget Everton, så jeg vil meget nødigt gøre mig klog på Everton-spillere, men min opfattelse var, som det nok kan udledes, at hans force er fremad i banen. At han er meget god til at bombe fremad og slå indlæg, men at det lidt halter med det defensive arbejde. Grundlæggende en lidt mere effektiv Bellerin-type, om du vil, vel at mærke før Bellerin blev til en total karklud.
Og selv om den type passer glimrende ind i det nuværende koncept vi spiller med, hvor backs skal være de primære skabere af bredde i spillet, så foretrækker jeg backs som er lidt mere defensivt robuste. Backs som problemfrit skifter mellem moderne fuldback, wingback, eller klassisk defensiv back i enten en 4- eller 5-kæde, afhængigt af hvad der er brug for.
I den kontekst er James og Chilwell begge glimrende. Azpi kunne det engang, selv om hans offensive evner haltede lidt. Ivan kunne det, selv om han var en rimeligt uortodoks back. Ashley Cole kunne det. Men Alonso og Zappa har svært ved at være udelukkende defensive, og Emerson har også været en pose voldsomt blandede bolsjer. Og jeg vil i den grad foretrække, at vi ikke køber endnu en back, der egentlig primært er en lidt mere defensiv kantspiller.
Og er det ikke primært en kortsigtet starter og senere en backup i skal have?
Chilwell er ude med en korsbåndsskade. Realistisk er han vel så småt tilbage i træning i starten af næsten sæson, men hvornår er han rent faktisk tilbage i tempo? Baseret på Hudson-Odoi og Loftus-Cheek, så kan det godt tænkes, at næste sæson også i det store og hele skal afskrives.