Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Osgood

Vores spil skal IKKE kun dreje sig om Lukaku.
Vi lavede rigtig mange mål i oktober og november, selvom Lukaku bliver skadet mod Malmø.
Hvorfor ?
Fordi vi heldigvis havde flere strenge at spille på.
Især dine forhadte wingbacks var forrygende i form af både mål og assist.

Det er altså lidt absurd, at du vil forherlige et koncept, hvor angriberne alle sammen er ringe og mål primært skal komme fra straffespark, dødbolde, og wingbacks. Og de hold, vi mødte i oktober, var Southampton, Brentford, Norwich, Newcastle. I november spillede vi 1-1 mod Burnley, ude 0-3 mod Leicester, og 1-1 mod Man Utd. Det er et gennemsnit på 1,67 og dermed ikke super vildt.

Tuchel bliver igår spurgt, om Lukaku bliver serviceret nok.
Tuchel svarer, at Lukaku også skal servicere sine medspillere.

Jep. Tuchel vælger at smide Lukaku for løverne, frem for at tage nogen som helst antydning af ansvar for en totalt forfejlet taktik, hvor Azpi og Alonso skulle være "angribere". Det var håbløst og gav nul støtte fremad i banen, og så ender de offensive folk fuldstændigt isoleret. Og Lukaku brugte det meste af kampen på at være target man, hvilket netop er den helt forkerte måde at bruge ham på, samt at forsøge at lægge defensive pres.

Grundlæggende, Tuchel giver Lukaku en opgave, som Lukaku aldrig nogensinde vil løse specielt godt, og bagefter kritiserer Tuchel ham så offentligt for ikke at løse opgaven ret godt, selv om det burde være åbenlyst for enhver, at Tuchels taktik åbenlyst spiller til Lukakus svagheder.

Han misbruger en kæmpechance i starten 2.halvleg.
I starten af kampen vælger han at spille Zyiech, der er offside, i stedet for at afslutte.

Og hvor mange gode ting gjorde Ziyech? Hvor mange gode ting gjorde Pulisic? Alonso og Azpi? Men hey, Lukaku brænder én chance og derfor er han åbenlyst ringe og bare ikke god nok til Tuchels geniale taktik! Selvfølgelig burde han have brugt den chance bedre, men omvendt er det altså forventeligt, at angribere også brænder store chancer nogle gange.

Selv Lewandowski og Haaland kan brænde den slags chancer nogle gange, men selvfølgelig fokuserer deres respektive trænere på at spille til deres styrker, så hvis de brænder de første 3 store chancer, så kommer der nok alligevel nummer 4 og 5 lidt senere i kampen. Men os? Næh, vi vælger at gøre vores 9´er maksimalt impotent og så svine ham til for det bagefter.

Mount bliver bare bedre og bedre.
Som en stadig ung spiller har han også sine dårlige kampe, men han er ikke blevet dårligere under Tuchel.
Det er noget vrøvl at sige.

Mount bliver da netop ikke bedre og bedre. Under Lampard var han tæt på ligaens bedste offensive 8´er. Hvad er han nu, hvor han bare roder rundt som hængende angriber? Han har scoret 7 mål i ligaen, hvilket er okay, men hans evne til at finde medspillere er dalende, hans præcision er dalende, hans evne til at at forbinde offensiv og midtbane er dalende, og hans defensive bidrag er lidt over det hele. Til gengæld løber han så meget rundt i så højt tempo, at slidskader næsten bliver uundgåelige før eller siden.

Hvordan ved du, hvad Havertz grundlæggende er ?
Han spillede da rigtig meget 9´er i Leverkusen.
Hvis han skal være 8´er, skal han også kunne erobre bolde !
Og det kan han ikke.
Det er da så forkert, at sætte ham i bås/kasse.

Han spillede 9´er i én sæson, men vi kan jo meget tydeligt se, at som 9´er er han ikke blot en hylde men nærmest en halv reol under de bedste. Så fastholder vi ham som 9´er, så er han et flop. Han spillede omvendt også en del offensiv midt for Leverkusen, og det gjorde han ganske fint. Og hvis vi så lærer ham at lave midtbane-arbejde også, så har vi pludselig netop den super-komplette midtbanespiller, som han har potentialet til at være.

Men gør vi ikke det, så er han bare en lidt yngre Dele Alli. Hvad fanden er ideen med det?

PS
Hvor god var Cesc til at erobre bolde? Hvor god var Lampard? Hvor god var Jorginho egentlig til det, dengang i starten af Chelsea-tiden?

Du har ret i, at Pulisic bliver flyttet noget rundt.
Men synes du, han vist stor mål farlighed som en af de tre forreste ?
Mod Wolves brænder han kampens største chance.

Det er jo netop pointen. Pulisic er ikke god nu. Han var glimrende (når han ikke var skadet) under Lampard, men lige pludselig er han blevet ringe. Hvorfor tror du, det er tilfældet? Kan det have noget at gøre med, at taktikken simpelthen ikke hjælper ham? Kan der måske endda være et mønster i, det ikke kun er Pulisic, der ret konsekvent er dårlig? At det faktisk er samtlige vores angribere, der lige pludselig ikke er meget værd?

Du mener, at det er Tuchel, der slider på spillerne ?
Fordi han undlader at bruge Havertz, Werner, Hudson-Odoi, Lukaku, der alle var ramt af Corona.

Ja, jeg mener Tuchel slider på spillerne, og nej, ikke fordi han undlader at bruge et par spillere nogle gange, men fordi hans taktik er hyper-intens og lidt skæv i arbejdsfordelingen.

Hver gang en spiller skal lave et sprint, så sker der meget eksplosive muskel-sammentrækninger og det er en risiko. Jo more eksplosiv en bevægelse er, jo større er risikoen for at beskadige et eller andet. Dertil er sprint mere trættende og trætte folk har dårligere løbeteknik, og det er en risiko.

Og hvem er det, der skal sprinte og presse? De tre CB´ere skal ikke, og wingbacks skal selvfølgelig sprinte op og ned ad sidelinjen på de rigtige tidspunkter, men de skal ikke som sådan lave pres i midtbanerummet. De to CM´ere skal lave noget pres, men de skal til gengæld ikke piske frem i offensiven lige så snart bolden bliver vundet. Men hvis Jorgi er en af CM´erne, så må den anden jo løbe lidt mere, for Jorgis topfart er meget begrænset.

Men de tre angribere skal defensivt lægge så meget pres, de overhovedet kan. De skal være intense. Tænk bare tilbage til sidste sæson hvor CHO blev udskammet og Tammy kasseret. Og når bolden vindes, så skal de super-eksplosivt frem i kontra. Og så tabes bolden og de skal hurtigt tilbage og presse. Og så frem i kontra.

Du vil - trods alt - ikke fyre Tuchel.
Fordi vi kan ikke få Guardiola eller Klopp.
Hvordan kan du sammenligne Tuchel med de to nævnte ?

Hvem sammenligner? De to er beviseligt kompetente størrelser, som jeg er 100% sikker på kunne gøre et godt stykke arbejde med vores trup. Alle mulige andre er gætterier eller folk vi har prøvet før. Eller folk som simpelthen ikke er kompetente nok. Jupp Heynckes har desværre trukket sig tilbage, ellers ville han også være en kandidat, men mon ikke vi også kunne forsøge med Hansi Flick, hvis han en dag bliver træt af at spilde tiden på landsholdspjat?

Pep havde aldrig vundet CL med vores spillertrup.

Nej, det havde han nok ikke, men umiddelbart ligner det jo heller ikke, at Tuchel kan gøre det igen, så er det virkelig målestokken? Både RDM og Benitez har jo i øvrigt også prøvet at vinde CL uden siden at være i stand til at reproducere magien.

Pep er kompetent og selv om han virker til at overtænke situationer, så tror jeg da bestemt, at han kunne få gode ting ud af vores rimeligt voldsomme mængde af tiere og 8´ere samt folk som Lukaku og Broja.


@ Black Spider
Måske har Tuchel fulgt med i Premiere League allerede inden han startede hos Chelsea ?
Hvis han har, så ville han kunne se, at vores 3 angribere fra Bundesligaen, Pulisic, Werner og Havertz, var aldeles ineffektive.
Så kunne han selvfølgelig bruge halve og hele sæsoner på at få dem til at lære at ramme målet.
Det var de jo så gode til i Bundesligaen.
Men de får bare ikke så mange chancer for at score i Premier League !
Ikke engang Lewandowski eller Haaland ville få så mange chancer i Premiere League.

Da Tuchel tiltræder er transfer ´vinduet´ lukket.
Han skal arbejde udfra en trup, der ikke var voldsom stærk offensivt.
Samtidig blev der scoret mod os efter behag.
Hvordan skulle vi vinde fodboldkampe med et hold, der var nemme at score imod, og samtidig havde problemer med selv at score ?
Så må man da arbejde udfra det materiale, der er til rådighed.

Hvad er der galt i at score mål efter hjørnespark ?
Om målene kommer fra vores wingbacks eller fra angribere er vel totalt ligegyldig.
De fleste hold står dybt, når de møder Chelsea.
Så er det da en god idé, at have vores backs med fremme for at kunne skabe overtal.

Tuchel bliver spurgt om Lukaku´s indsats.
Han bliver ikke spurgt om nogen af de andre.
Skal han så sige, at de andre skulle servicere Lukaku bedre ?
Han siger ikke, at Lukaku spillede dårligt.
Han siger, at Lukaku også servicere de andre offensive spillere.

Vi er IKKE enige vedrørende hverken Mount eller Havertz.
Mount har lagt på sit niveau i denne sæson.
På landsholdet spiller Mount 10´er bag Kane imellem Sterling og Foden.
Det er IKKE en succes.

Jeg ved ikke om du vil have Havertz til at spille ala Fernandes fra United.
Playmakeren ?
Det er der ikke plads til i moderne fodbold.

Du skriver, at spillestilen slider på vores spillere, fordi vi ikke har spillerne til det høje pres.
Den eneste nye spiller er Lukaku.
Kan han ikke presse som den forreste angriber ?
Du mener ikke, at det burde svække os, at vi var uden Lukaku, Havertz, Werner og Hudson-Odoi ?
Er det fordi, de er så dårlige, at vi sagtens kan undvære dem ?
Jeg tror sgu Klopp ville pive, hvis han skulle spille uden Salah, Mane, Firmino og Jotta !
City - og Liverpool - spiller med utrolig højt pres.
Det er moderne fodbold.
Det gjorde vi også i foråret 2021, da vi vandt Champions League.

Pep er da en fantastisk træner,
Han er blevet mester med Barcelona/Messi, Bayern i den stærke Bundesliga, og med City i Premiere League.
Han startede i sommeren 2016 i City.
Hvor mange Academy spillere har han brugt i de 5 sæsoner i Premiere League ?

Hvem siger Tuchel ikke kan/vil bruge Broja ?
Det er sgu ikke meget der sker på transfer fronten - det virker helt dødt. Emerson har så til gengæld fået corona, så det er jo ret fedt skulle man lykkes at hente ham tilbage
@ Osgood
Mit sidste forsøg på at svare blev ædt af et crash, så måske en lidt kortere udgave. Generel kommentar, prøv nu lige at læse hvad jeg skriver, frem for det der "du skriver" efterfulgt af en opsummering, der ikke har noget at gøre med hvad jeg faktisk skrev.

Måske har Tuchel fulgt med i Premiere League allerede inden han startede hos Chelsea ?
Hvis han har, så ville han kunne se, at vores 3 angribere fra Bundesligaen, Pulisic, Werner og Havertz, var aldeles ineffektive.

Pulisic var det jeg husker glimrende under Lampard, så længe han var fit. Men det meste af tiden var han enten skadet eller på vej tilbage efter en skade. Kai og Timo fik kun deres første halve sæson i ligaen under Lampard, vel at mærke på et tidspunkt hvor Kante konstant var småskadet eller helt ude, hvilket kostede rigtigt meget for den måde, Lampard gerne ville spille på.

Men jeg mindes, at Lampard fik tæsk for ikke at få nok ud af Kai og Timo. Nu hvor Tuchel har haft dobbelt så lang tid til det, og de kender ligaen lidt bedre, og stadigvæk ikke leverer bedre end under Lampard, hvilke tæsk får han så? Ingen, selvfølgelig. Tyskerne er bare "for dårlige", åbenbart. Kan du se hykleriet?

Det var de jo så gode til i Bundesligaen.
Men de får bare ikke så mange chancer for at score i Premier League !
Ikke engang Lewandowski eller Haaland ville få så mange chancer i Premiere League.

Det er en spændende tanke, men den holder ikke vand. Der er lidt flere chancer i BL end der er i PL, men den forskel er ikke i nærheden af at være stor nok til at forklare faldet i performance. Dertil kan vi jo direkte slå afslutninger per 90 op for Kai og Timo mens de var i BL og hvad de har haft for os. Timo var på ca 3,9 per 90 i sin sidste sæson for Leipzig, og han er på ca 3 per 90 pt. Kai havde mellem 1,5 og 2,5 afslutninger per 90 i sine år for Leverkusen, og for os er han på mellem 2 og 2,5.

Hvad er der galt i at score mål efter hjørnespark ?

Absolut intet, så længe det supplerer offensiven og ikke er tæt på at være en hjørnesten. Det er med den slags mål som det er med at drikke øl. Det er fint at gøre hist og her, men hvis et af dine måltider helt bogstaveligt er øl, så er det nok ikke skide godt.

Om målene kommer fra vores wingbacks eller fra angribere er vel totalt ligegyldig.

I en mikrokontekst (så fra den enkelte kamps perspektiv) er det mindre relevant hvor målene kommer fra. Selvmål og tilfædigt afrettede skud og gaver fra dommeren tæller det samme som alle andre mål. Men i en makrokontekst, dvs i et større perspektiv, så er det åbenlyst ikke særligt godt, hvis angriberne ikke scorer mål. Det reducerer deres markedsværdi, reducerer deres selvtillid, og reducerer den trussel de udgør for modstandere. Og dertil er det jo også sværere for wingbacks, hvis de oven i deres normale opgave pludselig skal have ansvaret for at score alle holdets mål.

Dertil er det også svært at forestille sig en situation, hvor wingbacks faktisk kan holde tempo med den produktion, som andre hold opnår fra dedikerede offensive specialister. Tænk Messi, Ronaldo, Lewandowski, Haaland, Salah, Mbabbe, og så videre.

De fleste hold står dybt, når de møder Chelsea.
Så er det da en god idé, at have vores backs med fremme for at kunne skabe overtal.

Det er konceptet for moderne backs, ja. Og hvis du tænker lidt tilbage, så kunne Lampard også meget godt lide den ide. Det er jo ikke den universale løsning på alle udfordringer i fodbold, at backs skubber højt, og hvis du kigger på City, så vil du måske bemærke, at de faktisk har relativt defensive backs, mens de så til gengæld har flere midtbanespillere fremme.

Der er endvidere noget af en forskel på hvordan man "har backs med fremme". Det kan være som under Mourinho, primært for at udføre et overlap og evt. losse bolden ind i feltet. Eller det kan være som Liverpool, hvor backs er valgt med fokus på fart og evnen til at være semi-fløje på ydersiden. Eller det kan være den gammeldags klassiske back, hvor de hovedsageligt er en pålidelig spilstation bagud, som kan bruges til en kombination.

Tuchel bliver spurgt om Lukaku´s indsats.
Han bliver ikke spurgt om nogen af de andre.
Skal han så sige, at de andre skulle servicere Lukaku bedre ?

Det er altså ikke svært at glide af på det spørgsmål. Det er faktisk noget nær trivielt nok til, at enhver med medietræning kan gøre det i søvne. Han kan sige noget om, at offensiven kollektivt ikke ramte dagen. Han kunne også have været ærlig og have sagt noget om, at taktikken for offensiven var påvirket af logistiske udfordringer, hvilket ikke gjorde det nemmere for nogen. Men i stedet valgte han at puste sig selv lidt op og smide Lukaku under bussen.

Der er endvidere også en mere generel vinkel på det spørgsmål. Lukaku har været ringe det meste af sæsonen. Bliver Lukaku faktisk brugt rigtigt? Bliver han brugt som en dynamisk chance-afslutter, der opsøger rum og får spillet bolden i fødderne, eller bliver han brugt som target man? Men den vinkel har Tuchel selvfølgelig slet ikke lyst til at forholde sig til. I stedet snakker han om hvordan Lukaku mistede for mange bolde, mens han stod med ryggen til mål, helt isoleret i en sværm af babyblå sparkedragter. Hvordan han ikke fik fordelt spillet til medspillere godt nok.

Hvad kalder man i øvrigt typisk en stor gut, der skal stå med ryggen mod mål og tage slåskampe med CB´ere for at holde på bolden og slå den ned til medspillere? Nå jo, det kalder man en target man. Netop det Lukaku aldrig nogensinde har været ret god til.

Mount har lagt på sit niveau i denne sæson.
På landsholdet spiller Mount 10´er bag Kane imellem Sterling og Foden.
Det er IKKE en succes.

Landstræneren er en skovl, IMO, så det er ikke overraskende, men hvad får dig til at tro, at efter alle de mange, mange gange, jeg har brokket mig over, at Mount bliver brugt som angriber, så mener jeg pludselig, at hans rigtige plads er som 10´er? Hvordan giver det nogen form for mening?

Mount er en naturlig offensiv 8´er. Tænk Lampard, Scholes, Gerrard, osv. Men i min optik bør han rykkes lidt længere bagud, så han bliver til en generalist 8´er i stil med Kovacic, men med så utroligt meget større offensive evner. Han har arbejdsviljen, han har egentlig også størrelsen, han har teknikken.

Og i forhold til niveauet, så er det da tydeligt for enhver, at han ikke er lige så god pt, som han var under Lampard, hvor han var tæt på ustoppelig. Hvor meget ser vi ham splitte forsvar ad bare ved at ændre retning? Hvor mange af hans signatur-vendinger har vi set? Hvordan er hans afleveringsprocent? Han har stadigvæk en god kamp hist og her, men han er i den grad dalet i niveau. Og det er vores offensiv sjovt nok også, men det er nok bare et pudsigt sammentræf.

Jeg ved ikke om du vil have Havertz til at spille ala Fernandes fra United.
Playmakeren ?
Det er der ikke plads til i moderne fodbold.

Jeg skrev eksplicit, at Havertz burde spille offensiv 8´er, så hvorfor bringer du Bruno op? Bruno er en 10´er. En Eriksen eller en Dele Alli eller en Coutinho eller en Isco. Havertz kan spille den rolle, akkurat som han kan spille stort set alle andre offensive pladser, men "kan spille som" er noget helt andet end "bliver en af verdens bedste som".

Tænk i stedet på hvad Man Utd håbede at Pogba ville være blevet til. Hvor meget kan Pogba rent offensivt, som vi ikke har set Havertz gøre endnu på et eller andet tidspunkt? Til gengæld er Havertz en relativt ydmyg knægt med god arbejdsmoral og umiddelbart intet som helst fokus på at promovere sin lokale frisør for enhver pris.

Knægten har fysik, han har teknik, og han har en glimrende forståelse af rum. Hvis han lærer at spille CM, så er han skræmmende komplet som spiller. Pludselig har vi en CM, der når som helst lige kan luske bag om en angriber eller trække over i et hjørne af feltet, finde lidt rum, og enten skyde selv eller aftvinge en reaktion og luske bolden til en medspiller i bedre position. Men det er et lidt længere perspektiv, hvor knægten måske kunne blive verdens bedste midtbanespiller.

Du skriver, at spillestilen slider på vores spillere, fordi vi ikke har spillerne til det høje pres.

Nej, det skriver jeg netop ikke. Gå tilbage og læs det igen. Jeg skriver, at kombinationen af intensitet og arbejdsfordeling slider på vores spillere.

City - og Liverpool - spiller med utrolig højt pres.
Det er moderne fodbold.
Det gjorde vi også i foråret 2021, da vi vandt Champions League.

Prøv dog at kigge på hvordan Liverpool og City faktisk presser. Normalen for Liverpool er, at tre angribere og to midtbanefolk presser løs, mens backs og midterforsvar forsøger at komme i position til at blokere bestemte rum. Anker-manden på midten vil nogle gange også presse og nogle gange holde zonen. Hvor mange folk er det?

City gør grundlæggende det samme. Deres midtbane består typisk af mere bevægelige folk frem for tungere defensive typer, og de har ikke haft en tung 9´er i efterhånden en del år, mens deres forsvarskæde typisk er lidt mere konservativt placeret. Hvor mange spillere presser?

Sammenlign så med os. De tre CB´ere presser ikke. Wingbacks skal sprinte frem og tilbage i offensiv og defensiv, men de skal ikke ud af position for at jagte boldholdere. Jorginho skal i princippet presse efter behov, men det virker kun, hvis resten af holdet fuldstændigt har bokset en modspiller inde, for ellers når han simpelthen ikke frem før der byttes trøjer efter kampen. Hvem er tilbage? Og tilføj nu Lukaku, der selvfølgelig forsøger, men han er en stor gut, så konstant pres gennem 90 er umuligt. Dermed endnu mere løbearbejde til de resterende. Hvor mange resterende er det? Og hvor mange af de tilbageværende skal straks bolden er vundet piske fremad for at være kontra-trusler?

Hvem siger Tuchel ikke kan/vil bruge Broja ?

Hvor skriver jeg, at han ikke vil? Men når alle de andre angribere er blevet ringe under Tuchel, hvorfor skulle Broja så være en undtagelse?
Wise

Ja det er lidt skuffende, at der ikke sker noget. Men et eller andet sted, har jeg det fint med at der ikke bliver hentet et eller andet for hurtigt. De køb ligner det vi ikke laver mere. Det er skuffende, at vi ikke kan hente Emerson tilbage. Men der er Lyon også bare tarvelige efter min mening. De kan jo tjene penge på en spiller de ikke ejer… forstår ikke deres logik. Det er jo ikke fordi de kan nå det store i Ligue 1.

Er vi klar til i aften? Det SKAL blive til en sejr. Håber på denne opstilling.

Kepa

Azpi - Silva - Rudi - Sarr

Kante - Jorginho

Mount CHO

Lukaku - Havertz

En 4-2-2-2. Vi skal simpelthen væk fra 3-4-3 indtil Reece er tilbage. Azpi og Alonso som WB er bare træls at se på.
"Der falder ikke et eneste blad af et fynsk bøgetræ, blot fordi et par svin gnubber sig op af det" Richard Møller Nielsen
Mere indhold efter annoncen
Annonce
CHO, Jorgi og Mount tilbage i start-11. Tør man håbe på, at det er en 4-2-3-1? Kunne det godt ligne, men kan ligeså godt være ChO på wingback.
Ziyech fra start - hvad ser tuchel som jeg ikke kan se? God kamp de herrer
God kamp! Ziyech får chancen for at vise, at han blev berøvet sin plads i FIFAs bedste elleve!
@Black Spider
Jeg fornemmet, at du er træt af at Tuchel spiller 3-4-3.
Det er jeg ikke.
Og jeg har tidligere beskrevet, hvilket fordele vores wingbacks giver holdet.
Det er naturligvis svært mod City, og især når vores to bedste wingbacks ikke er til rådighed.

Jeg var da begejstret, da vi hentede Lukaku i sommer.
Men jeg synes bare vi skaber flere chancer ude ham.
Bl.a. med Havertz som falsk 9´er.
Vi skabte rigtig mange chancer i oktober og november.
Og det var ikke kun mod Malmø.
Du har ingen respekt for Premiere League, og mener, at vi uden at anstrenge os, skal vinde stort, når vi møder hold som Burnley, Southampton, Leicester osv.
Det har jeg svært ved at følge.

Jeg ved ikke om jeg forstår dig ?
Men du skriver, at både Havert og Werner får lige så mange chancer i PL som Bundesligaen ?
Det troede jeg ikke.
Men hvorfor scorer de så så få mål ?
Er det Tuchel og hans system, der er årsagen ?
Jeg håber på, at de begge finder målformen, men jeg tvivler på om Werner gør.

Jeg er sådan set fuldstændig ligeglad med hvilket system Chelsea spiller.
Jeg vil bare gerne se indsats, hvor spillerne viser ærgerighed, entusiasme, løbevillighed og vindermentalitet.
Men er 4-3-3, 4-2-3-1 mere offensivt end 3-4-3.
Det kommer selvfølgelig i høj grad an på spillernes kvalitet og den valgte taktik.

Både Havertz og Mount spillede 8´er under Lampard.
Det virkede bare IKKE.
Måske kan de udvikle sig til det.
Skulle Kante så spille 6´er.
Han er jo netop verdens bedste, når han ikke er låst af at skulle blive tilbage som enlig 6´er.
Lige nu har vi én af verdens bedre 8´er i Kovacic.
Du kan ikke bare sammenligne tiden med 0´erne, hvor Lampard, Gerrard og Scholes dominerede.
Alle hold i PL er generelt betydeligt bedre.

Mount var da verdensklasse i foråret under Tuchel.
Han var - sammen med Kante - de to bedste i CL-kampene.
Men det har du ikke ville anerkende.
Som jeg også har skrevet, så kom Mount dårligt fra start i sæsonen, da han var mental træt.

Da Tuchel både havde Chilwell og James til rådighed, eller bare én af dem, spillede vi en offensiv 3-4-3.
Der angreb vi med 6/7 spillere.
Der havde vi ofte begge wingbacks med helt fremme i modstandernes felt.

City spiller 4-3-3.
De angriber ofte med 6/7 spillere.
De forsvarer ofte med 8 spillere.
Da de kom foran i lørdags, havde de ofte alle spillere bag bolden, når vi forsøgte med angreb.
De er ikke for fine til at forsvare.
Eller lave prof. frispark.
For satan da også, Hvorfor helvede starter Ziyech, han har jo intet vist i de sidste voldsom mange kampe. Det er jo fanme som at spille 10-12 allerede fra start af.
Annonce