Men Tammy fik stadig en masse chancer og specielt under Tuchel var han virkelig ikke god.
Jeg har det lidt stramt med den her vinkel, for det antager, at bare man er på banen, så har man fået sin "chance". Problemet er, at alle spillere ikke uden videre kan udføre alle tænkelige opgaver til perfektion. Spillere har styrker og svagheder, de har nogle ting de er virkeligt gode til og de har dele af deres spil, der ikke er helt så overbevisende.
Og hver gang Tammy spillede, virkede det til, at den taktiske instruktion var høje bolde. Hvilket ikke var Tammys styrke, akkurat som det ikke er Lukakus styrke. Dermed spillede vi ikke på den måde, der passede bedst til Tammys evner og følgeligt så han åbenlyst ikke lige så godt ud, som han kunne have gjort.
Hvis vi ikke skal dømme fx Jorginho på hvor ringe han var under Lampard, hvorfor skal vi så dømme vores offensive spillere på hvor dårlige de i perioder er under Tuchel? Eller Tammy på hvor svært han havde det i de som jeg husker det ca to måneder han fik, hvor han vel at mærke døjede med skader, før Tuchel satte ham af holdet?
Jeg siger ikke dette for at "angribe" dig, men din kommentar lægger bare op til et smågnavent bøvs af en kommentar, som har ligget mig på sinde et stykke tid. :-)
Når det er sagt, så kan det undre at både Lukaku og Tammy har det så svært under Tuchel.
Det er vel i grunden ikke så underligt igen.
Angriberne vil gerne have satsede kædebrydende afleveringer i fødderne, gerne timet så de passer lige ind i deres løb. Den slags afleveringer er satsede, så Tuchel kan ikke lide dem lige så meget som han kan lige at have boldbesiddelse, og han kan bedre lide mere defensive midtbanefolk, end han kan lide de kreative midtbanefolk, der typisk er relativt gode til at slå de her afleveringer.
Angriberne vil gerne slappe en smule af i defensiven, så de ikke er syret helt til, når vi vinder bolden tilbage og de forventes at sprinte fremad i en hurtig omstilling. Tuchel vil gerne have maksimal indsats og intensitet i alle faser af spillet.
Angriberne vil gerne spare sig lidt hist og her, så de har overskud i eventuelle dueller. Det er simpelthen nemmere lige at møfle sig forbi en modspiller eller tage ham på rå acceleration, hvis man ikke er lige på kanten af, at benene bliver til gele. Tuchel er ikke en fan af manglende intensitet.
Angriberne er meget lidt glade for at stå med ryggen mod mål og skulle forsøge at fange og holde på en bold, alt imens to midterforsvarere og en def midt gør hvad de kan for at frustrere situationen. Tilsvarende er de ikke super glade for at skulle være en "stor gut" inde i feltet, der skal forsøge at vinde høje bolde.
Men Tuchel kan godt lide det koncept, for wingbacks kan sagtens lige slå en lang, høj bold ind i feltet og så ser det jo på papiret ud som om, man har skabt noget. Og Mount og Ziyech er jo gode til dødbolde. I omstillingen er det endvidere godt, hvis angriberen kan holde på bolden uden nogen støtte, for så er der plads til flere defensive arbejderbier nede omkring midtbanen.
Alt dette er selvfølgelig lidt groft sagt, men grundlæggende har Tuchel til dato ikke baseret spillet på vores offensive spilleres styrker og svagheder, men derimod på de defensive krav og de defensive folks præferencer. Og så må de offensive folk æde en lort og producere alligevel, for ellers bliver de svinet til af Tuchel i fuld offentlighed på et pressemøde efter kampen.