Det er sgu lidt sjovt med Lukaku. Når man læser om Serie A 2020/2021 og når han bliver omtalt i f.eks. Medianos Serie A-magasin, så er der jo bred enighed om at han var et monster sidste år, og vi fik jo selv et par eksempler på det da vi mødte Belgien til EM. Når han kommer afsted i en kontra og får plads til bare at tromle ligeud er han virkelig svær at have med at gøre. Alligevel sidder jeg med indtrykket af at han har sine klare begrænsninger og er meget afhængig af, at holdkammeraterne får lagt trykket langt ind i modstanderens felt før han får scoret.
Da i købte ham i sommers var jeg nysgerrig, og så satte jeg mig ned for at se alle de mål han scorede i Serie A-sæsonen, og det giver det samme indtryk. Han fylder meget, han kræver klart meget opmærksomhed fra forsvarerne, men teknisk og afslutningsmæssigt er han meget afhængig af at bolden bliver lagt til rette for ham. Bevares, han har naturligvis scoret flotte mål, men der er godt nok mange straffespark, tap-ins og deciderede kludemål imellem. Døm selv:
https://www.youtube.com/watch?v=X6IVSyvnr4IOg når man ser målene bliver det også meget tydeligt, at pladsen, tiden og den fysiske overlegenhed i forhold til forsvarsspillerne er langt større i Serie A end den er i PL.