Jeg kan varmt anbefale jer at høre Football Weekly fra i går aftes (selvom mange af jer sikkert ikke bryder jer om det der bliver sagt om Roman):
https://www.theguardian.com/football/audio/2022/mar/10/what-next-for-chelsea-roman-abramovich-football-weekly-extraDen giver et ganske nuanceret blik på situationen og kompleksiteten. Genstarts podcast, der blev postet af en anden bruger, om emnet er også fin.
Jeg kan godt forstå at det er svært at acceptere de ting der vælter ned over klubben lige pt, og det her drejer sig jo egentlig ikke om Chelsea, for det kunne være sket for alle klubber. Men jeg har godt nok også svært ved at forstå at man vil gå så langt i sit forsvar af Romans person, bånd til Putin og de sanktioner man bliver ramt af. Selvom der ikke er nogen rygende pistol (Roman slår hårdt ned på alle former for skriverier om hans person i det engelske med en hær af jurister, se f.eks. Catherine Beltons bog "Putins People" og det efterspil der fulgte), så er der så mange eksempler, historier, artikler og indicier der peger i retning af, at Roman og Putin ikke kan skilles ad. Det jeg har svært ved at forstå er, at nogle fans kræver hårde beviser når man påpeger at Roman og Putin har bånd til hinanden, men selvsamme fans køber gladeligt historien om at Roman elsker fodbold og Chelsea og bare vil klubben det bedste, for se hvor mange penge han har brugt. Hvorfor finder i Roman troværdig, men den hær af journalister der skriver historierne om de bånd der er samt den engelske regerings vurdering af hans position og bånd til Rusland affejer nogen som nonsens og politisk spin?