Jeg tog et sneak peak i en af dagens Chelsea artikler - det er imponerende nok at man hver dag kan sænke niveauet yderligere og endda fra en del gengangere i tråden
Jeg gjorde i mine unge dage det samme med Chatroulette, til en fyr med to fisk stikkende ud af røven dukkede op (sild tror jeg, men jeg er ikke ekspert) . Lad være med det, er der hvor jeg vil hen.
Generelt er det en herlig samling af hyklere og kujoner for tiden. Samtidig er Chelsea på en sær måde synliggørelsen af det der foregår i Ukraine for mange, uden nogen konkret sammenhæng. Det er meget bizart og helt uden for fokus. Stille og roligt sætter laveste fællesnævner ind i flokmentaliten, så det nu er regulær lynchstemning. Under normale forhold, hvordan var der så blevet reageret på Carraghers injurierende nonsens, hvis det var sendt mod eksempelvis United? I disse dage, når det er Chelsea, er det helt OK. Det er ret vildt. Som skrevet i en anden tråd, kunne du nappe førerhunden fra en blind bedstemor, hvis hun er iført Chelsea-Kit, og bagefter kalde det retfærdighed. Det er pænt ulækkert og lidt skræmmende.
Jeg har, diplomatisk sagt, aldrig været begejstret for Abramovich og hvor pengene kommer fra. Jeg har vist også kaldt folk på Broen for en flok klappølser ved mere end én anledning. Faktum er så at alle storhold i et omfang har købt sin succes. Generelt har forbund og alle andre interessenter være revnende ligeglad med hvor pengene kommer fra. De penge som Abramovich, Slagteren fra Riyadh, Qatar og andre smider efter klubber og turneringer er penge forbund ikke selv skal bruge på markedsføring, og penge Boris og andre ikke skal bruge på at lokke turister til. Det har været fint til nu. Når du accepterer og tager imod når der deles gratis Chipotle ud foran kontorbygningen, kan du ikke pludselig hyle over at der lugter af prut i elevatoren.