Ethan Ampadu skal vel trods alt ikke glemmes helt. Jeg tror ikke, han er klar endnu, men han virker til at have fået lidt af en genoplivning som defensiv midt hos Venezia. Som selvfølgelig er bundprop i Serie A, bevares, men det er trods alt stadigvæk professionel fodbold på et okay niveau.
Men jeg tænker, at ham, Anjorin, og nok egentlig også Broja lige skal have et år mere i ovnen. Anjorin har ikke haft et super godt år og Broja startede fantastisk, men er lige en anelse mindre flyvende i anden halvdel af sæsonen, og han har ikke scoret et mål i 3 måneder. Det er næppe fair at smide ham for løverne allerede.
Billy Gilmour har heller ikke haft verdens bedste lån hos Norwich, men vi ved jo, hvem han er, og hvad han kan. I min optik kan han sagtens få en rolle på førsteholdet.
Dujon Sterling, fornuftig Championship back, kan spille på begge sider, men primært den højre. Det virker ret oplagt at overveje meget kraftigt om han kan være med som bredde på førsteholdet. Det ville løse mange problemer. Og kan han virkelig være nævneværdigt ringere end Sarr? Dog er han mig bekendt ikke super hurtig, men mere en stor og solidt bygget knægt, som skralder igennem, når han tackler.
Ian Maatsen, lidt mere vores stereotypiske venstre wingback. Han har gjort det meget fint i Championship, men hvis Emerson og Alonso ryger, tør vi så satse på ham indtil Chilwell er tilbage i gear?
Juan Castillo, endnu en talentfuld venstreback, som der har været lidt håb til ville bryde igennem. Det har han så heller ikke i år. Han er 22 år gammel og har næsten ikke spillet seniorfodbold på noget niveau endnu. Jeg tror ikke rigtigt på ham længere.
Dermed umiddelbart Gallagher og Colwill som de mest åbenlyse kandidater. Sidstnævnte er dog meget ung endnu, og måske også for ung. Han har blot 30 seniorkampe og ~2500 spillede minutter. Det er skisme ikke meget ballast.
Der er også Mbuyamba fra U23, en splejset type af en midterforsvarer på sølle 1,95. Men knægten har aldrig spillet seniorfodbold, så jeg håber egentlig mest af alt på, at vi sender ham ud på et relativt venligt ophold et sted. Hvis han er klar. Og hvis han ikke er, så begynder jeg at blive lidt nervøs, for knægten er 20 år gammel efterhånden.
Derudover er der også unge Harvey Vale, der så vidt jeg husker fik tid i starten af Mickey Mouse Cup. Virker talentfuld, jeg håber vi forlænger og udlåner.
Og så er der folkene, som godt må tage videre. Kontraktudløb begynder heldigvis at nærme sig for nogle af dem, men desværre er der noget fyld, der godt kan være svært at komme af med.
Udløber i 30/6 2022
Charly Musonda, Drinkwater, Clark-Salter
Udløber i 30/6 2023
Barkley (kom nu, Everton. Red livet og hent ham!), Kenedy, Bats, Miazga
Udløber i 30/6 2024
Bakayoko, Baba Rahman
Udløber i 30/6 2025
Sarr (øv)