@ Osgood
City’s angrebsspil er meget fleksibelt, fordi de spiller med falsk 9’er.
Og fordi angriberne udfordrer.
Mahrez, Foden, Silva og Sterling udfordrer hver gang de er på sidste trediedel.
Nu har City jo lige købt en meget lidt falsk nier i Haaland, men jeg tror ikke, det gør deres spil mindre fleksibelt. At angriberne udfordrer er et taktisk valg, men det afgørende for fleksibiliteten er, at spillerne er bevægelige.
De har ikke statiske ruter, som træneren har banket ind i dem i en grad, hvor alle på holdet kan udføre en kontra med bind for øjnene. Det stiller så større krav til teknik og overblik hos de offensive folk, men de folk City bruger, de er gode nok til, at det kan lade sig gøre.
Noget vores nuværende angribere gør alt for lidt.
Det er lidt mere kompliceret, skulle jeg mene. Det er ikke nok bare at udfordre. Det skal ske det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og medspillerne skal være med på ideen, så den udfordrende spiller ikke bare ender med at løbe i en blindgyde. Willian udfordrede en del, men hvor meget gavn gjorde det? Eller kig på Adama Traore.
Når enten Chilwell, James eller Alonso og Azpilicueta er med fremme, skaber vi ofte overtal, da modstanderen ikke ved, hvem de skal dække op.
Det er lidt en tilnærmelse, at modstanderne ikke ved, hvem de skal dække op. Så dumme er de heller ikke. Men hvis vi overloader lokalt, så vi fx har 3 spillere i området og der kun er 2 modstandere, så må en af vores nødvendigvis være fri.
Det er ikke et nyt koncept. Det er grundlæggende samme koncept, som når en back laver et hurtigt overlap og modstanders back så skal reagere på en lokal 2v1. Hvis ikke en back eller en midt eller en kant følger med, så er den svær.
Det sagt betyder en 4-back jo ikke, at Chilwell og James lige pludselig ikke kommer med frem og hjælper. Liverpool er et eksempel på, hvor offensive backs kan være i en 4-back. Vi ville næppe være helt så aggressive, da vi ikke har tre 6´ere på midtbanen, men selvfølgelig bliver det ikke som dengang Azpi spillede venstre back under Mourinho.
Især samspillet mellem Mount og James er fantastisk.
Det vil forsvinde, hvis James skulle spille almindelig back.
Du mener ikke, der er et fornuftigt samspil mellem TAA og Salah i Liverpool? Der må jeg nok erklære mig fundamentalt uenig.
Forestil dig et samspil Sterling og Chilwell kunne få i venstre side.
Modstanderen ville ikke vide, om Sterling trak ind i banen og afsluttede eller han spillede Chilwell eller Alonso i et overlab.
Og det problem løses nemt og effektivt ved, at modstanders kantspiller følger med Chilwell og backen holder fast i Sterling, indtil Sterling trækker så langt ind i banen, at han overgives til enten en midtbanespiller eller en midterforsvarer. Hvis Sterling viser sig at være "farlig", så vil der endvidere være en tendens til, at en af midtbanefolkene helt notorisk holder sig i nærheden og hele tiden er klar til at støtte i opdækningen af ham. Akkurat som vi i sin tid så med Eden Hazard.
Jeg vidste, du ville hive Carlo’s sæson frem.
Vi havde et super hold og spillede fantastisk.
Flere - hvis ikke alle - var i deres ‘prime’.
Der var én spiller fra akademiet - Terry.
Og det var ikke just hans første sæson.
At det var erfarne folk er ikke pointen. Det var en 4-3-3 og den var ikke det fjerneste låst og statisk og træls at se på. Altså er det ikke en generel ting med 4-3-3 og lignende, at de er stive og ufleksible. Det er derimod en ting med specifikke 4-3-3 taktikker, hvor spillerne har meget låste opgaver. Og det samme sker i en 3-4-3 eller en 3-5-2, hvis spillerne får meget låste opgaver.
Jeg tror, mange af dine negative associationer med 4-back kommer fra, at vi har haft nogle virkeligt seriøse beton-typer gennem årene. Vi har ikke haft nær så mange tørvetrillende 3-back trænere. Ud over Conte. Nøj hvor var det tørt.