Snak

Mere indhold efter annoncen
Lol Wise! :)
Lol Wise :/
I’m too old for this shit :D
Gu er du ej. Hold op med at sige det pjat.
Spøjst at vi er nummer tre på den liste når alle i klubben er ligeglade med akademiet og kun vil investere i spillere uden videresalgspotentiale :/

Vi er nummer tre på den liste primært fordi Lampard tog en chance med Mount og James. Dertil tæller Lukaku formentlig også. Og det burde være nok til, at selv du fanger, hvorfor listen ikke rigtigt fortæller os det, du forsøger at udlede.

Det sagt er vores akademi ret imponerende. Vi har også CHO, der statistisk en af de mest offensivt skabende spillere på holdet. Og RLC havde ekstremt potentiale indtil skaden. Og Tammy og Tomori er rimeligt godt kørende i Serie A. Og Chalobah er jo på ingen måde faldet igennem, i modsætning til fx Sarr. AC havde nogle mangler, men ikke flere, end at han nu render rundt hos Barca. Guehi. Livramento. Lamptey.

Pointen er, at vores akademi faktisk godt kan lave rimeligt gode spillere. Det er bestemt ikke åbenlyst, at en spiller er lort, bare fordi han kun kommer fra vores akademi og vi ikke har givet 50+ mio pund for ham.

Så meget mere årsag til at spørge sig selv, hvorfor vi åbenbart "hæver niveauet" i træningstruppen ved at have det udbrændte vraggods med? Tuchels ord, endda. Hvordan fortæller det dig, at han ser nogen værdi i de folk? Kom nu, forsøg at svare i stedet for at ævle udenom. Hvilke handlinger har Tuchel taget, der viser, at han ser værdi i vores unge folk? Var det den totale udeladelse i sidste spillerunde sidste sæson, eventuelt?

Når jeg rent faktisk ser Tuchel udvikle på de unge, så køber jeg det, men til dato har de blot været en nødløsning. Ikke Mount og James, selvfølgelig, og heller ikke AC og Lukaku, for de var jo ikke børn, som Tuchel skulle arbejde med. Men hvor er fokus på at få maksimal værdi ud af næste hold, så flest muligt ressourcer frigøres tilat købe nogle få men afgørende nøglespillere?

Når jeg ser Tuchel stille en taktik, hvor han forsøger at få udbytte fra unge kæmpetalenter, der både har evnerne og viljen til at løfte holdet, frem for at misbruge dem på at beskytte typer, der kæmper bravt for ikke at trække holdet ned, så køber jeg også den del. Men vi spiller jo som vi gør af en årsag.

Gallagher er en 8´er. Hvor skal han spille i Tuchels taktik? Skal han være angriber, wingback eller defensiv midt? Mount er en 8´er. Han spiller angriber, hvorfor? Kai er en offensiv midt, der burde være omskolet til 8´er for maksimal positionel fleksibilitet. Han spiller i stedet midterangriber, hvilket virker som en blindgyde. CHO er statistisk en af de mest kreative og skabende spillere i truppen, trods hans skadesproblemer, så han skal enten være hængende angriber eller wingback. Reece James er måske ligaens mest komplette fuldback. Han skal selvfølgelig med i den offensive kæde.

Hvor er fornuften i noget af det? Hvor er fornuften i at insistere på at spille med pseudo-9´er, så klubben taber gigantiske ressourcer på først Tammy, siden Lukaku, og nu formentlig og Broja? Og hvis Tuchel er så genial og taktikken er så god, hvorfor hulen er det så kun os, der pinedød er nødt til at spille uden 9´er, for ellers kollapser midtbanen simpelthen?

Synes i øvrigt også at vi skal bedømme vores nye ejer allerede nu. Det tager nemlig ikke mere end 14 dage at lave en forandring og sætte sit præg på en klub som har haft samme ejer i plus 15 år.

Hvem bedømmer Toddler-slænget nu? I modsætning til dig er jeg blot ikke villig til at kaste mig til jorden i ren benovelse over, at vi har købt en 31-årig for 35 mio pund og dertil givet ham en kontrakt på mere eller mindre Lukaku-niveau, købt en 27-årig hængende angriber for 50 mio pund og givet ham en kontrakt på Lukaku-niveau, forsøgt at købe en 27-årig bænkevarmer i City for op mod 50 mio pund, og vi er i gang med at bruge 60 mio pund på en midterforsvarer, der er mindre end Jorginho. Onde spanske tunger mener i øvrigt at vide, at vi vil betale ham et stykke over Lukaku-niveau.

Jeg bedømmer Todd, når der er noget konkret at bedømme ham på, men dårlig ressourceanvendelse for at forsøge at være smart i en fart er bare ikke noget, jeg giver mange point for.

PS
Todd og venner har været i gang med overtagelsen siden marts. Det får jeg umiddelbart til mere end 4 måneder. Det er lidt mere end de 14 dage, du ævler om.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvem har evnerne lige umiddelbart foruden dem vi allerede benytter?

Nu er vi ikke en klub som skal udvikle talenter som ikke bliver andet end gode nok til prl. Vi skal kun bruge tid og kræfter på de absolut bedste talenter og dem er der ikke mange af. Dem der er bruger vi. Lamptey og Livramento er ikke på niveau med James. Det ved de formentlig også godt selv og derfor har de søgt andre veje hvilket giver mening. De er for gode til at sidde på bænken. Derudover tvivler jeg på at deres ambitionsniveau harmonerer med en squad player rolle når de kan spille fast i en mindre klub.

Tomori var ikke god nok i sin tid hos Chelsea. Nu gør han det godt i Serie A, men er han bedre end de andre vi har på den position? Og ville han acceptere at være så langt nede i hierarkiet sidste sæson? Jeg tvivler. Derfor var det fornuftigt at få en portion dadler for ham. Tammy er jeg lidt træt af forlod os. Synes han har noget af den kynisme vi mangler oppe foran. Men vi valgte at sende ham på græs i Rom med en tilbagekøbsklausul hvilket jeg stadigvæk synes er det fornuftige valg. Når vi nu ville prøve Lukaku af. Det var de færreste som havde forudset Lukakus deroute på trods af taktisk tilvænning.

Så hvem er det lige du mener vi skal bruge? Tuchel vil gerne beholde Broja. Men vil han acceptere at være bagefter Kai og Werner? For det kommer han til at være fordi han ikke har deres niveau. Har han et større potentiale end de to? Tvivler.

Colwill og Conor tror jeg bliver de to som bliver en del af truppen. Conor er en fantastisk spiller som har taget de helt rigtige skridt i sin karriere og er nu moden og dygtig nok til at spille en rolle for os. Colwill forventer jeg bliver hængende for at lære og få minutter når det lige kan lade sig gøre.

Selvfølgelig tæller Lukaku ikke med som akademi spiller. For det er han ikke.

Fordi 4 måneder er langtid? Nu skrev jeg 14 dage for at sætte det på spidsen.

Jeg tror ikke at der er nogle herinde som bare klapper i deres små fede hænder over de nye ejere. Men forskellen er nok bare at vi andre holder kæft og giver dem tid til at sætte deres præg på organisationen. Dette betyder ikke at vi pr. automatik køber ind på alt som sker.

PS: Lad os nu lige slå koldt vand i blodet med hensyn til de taktiske dispositioner. Vi aner ikke hvad planen er i denne sæson. Vi skal stadigvæk huske på at Tuchel ikke har været i klubben længe. Giv nu manden en chance. Han har præsteret det absolut optimale med de betingelser han har haft. Fremtiden ser lys ud i min optik. Vi skal nok bygge på og komme tættere på City og Liverpool over 38. kampe. Hvis man kigger på de to klubber, hvor længe har deres trænere så været ansat? Det kræver kontinuitet at nå deres niveau og det kommer ikke på én sæson.

Og så synes jeg at det er skam at du tilskriver Lampard al æren for Mount og James indtræden på første holdet. Jeg er med på at Lampard gjorde rigtig meget godt for vores drenge. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer man ikke ind i truppen hvis ikke at evnerne er tilstede. Hvilket de to helt åbenlyst havde og har. Jeg kan ikke mindes at have set to så dygtige spillere fra vores akademi minus Terry. Det er jo først nu at vi begynder at se de her talenter stikke hovederne frem efter mange års hårdt arbejde med vores akademi. Der er jo ingen andre som er blevet til noget før i tiden som jeg lige husker det. Der er sikkert en enkelt eller to. Men ikke deciderede verdensstjerner som de to er.


PPS: Jeg synes at købet af Sterling er godt set. Synes faktisk også at prisen er ganske fair. Han er en proven spiller i PRL og på landsholdet. Scorer mål, laver oplæg, løber dybt, har fart, kan sætte en mand. Det er alle de ting vi mangler i vores offensiv. Jeg glæder mig enormt meget til at se ham i aktion. 27 år er ingen alder. Han kan sagtens have 5 gode sæsoner i sig endnu, hvis ikke endnu flere.

Det samme kan siges om Kuli. Erfaren styrmand som har spillet mange sæsoner på absolut øverste hylde. Jeg kan sagtens se ham være en leder og styrmand i vores forsvar fra dag et og mange år frem. Det er unikt at finde en som har det potentiale. Vi lavede et scoop med Silva. Men dem er der altså ikke mange af derude. Kuli er én af de få. Han bliver endnu vigtigere når Silva smider støvlerne på hylden.

Jeg synes faktisk at vi har lavet nogle fornuftige handler indtil videre. Prisen på de to synes jeg heller ikke er helt ved siden af.

Jeg er meget enig Lonni - godt beskrevet +1
Nu er vi ikke en klub som skal udvikle talenter som ikke bliver andet end gode nok til prl. Vi skal kun bruge tid og kræfter på de absolut bedste talenter og dem er der ikke mange af.

Nej, Chelsea er bestemt ikke en klub, der bør bruge tid på at udvikle Guehi og Tomori. Det giver så meget mere mening at brænde penge af på en gut som Ake, ikke også?

Talentudvikling er ikke et formål i sig selv, men hvis vi brænder penge af på at købe breddespillerne, så blokerer vi dels muligheden for den næste James eller Mount og dels har vi simpelthen ikke pengene til at lave det nummer og samtidigt købe udvalgte nøglespillere. Er det virkelig svært at forstå?

Vi er ikke verdens rigeste klub og vores største ejer pt er et investeringsselskab, der har brugt portefølje-penge på at købe os. Jeg har svært ved at se, at vi kan brænde penge af uden problemer, og hvis det går galt, så kommer vores ejere med en ny sækfuld. Newcastle og City kan gøre det nummer, Man Utd har en stor nok økonomi til mere eller mindre at kunne gøre det, PSG kan åbenlyst gøre det, Real og Barca har gigantiske omsætninger og kan gøre det ret længe. Men uden konstante ejer-indskud så er vi mig bekendt ikke en voldsomt stor fisk længere.

Lamptey og Livramento er ikke på niveau med James. Det ved de formentlig også godt selv og derfor har de søgt andre veje hvilket giver mening. De er for gode til at sidde på bænken.

De er ikke på niveau med James lige nu og de kommer det nok aldrig, men Lamptey fylder 22 om et par måneder og Tino fylder 20 engang til november. Mon ikke de ville have været okay i forhold til at kæmpe for spilletid, hvis vi havde været overbevisende om, at de havde en reel bredde-rolle på førsteholdet? Men i stedet har vi Azpi som eneste alternativ som højre wingback.

På venstre side har vi en lignende situation. Chilwell er fantastisk, men Alonso virker kun i én retning. Og Emerson har lidt en tendens til at være som jordbær med fløde, hvor vi i stedet for jordbær har den der billige plastik-spand med smat fra Netto og i stedet for fløden bruger den billige skummetmælk. Men heldigvis har vi fuldstændigt hældt Maatsen af bordet. Bevares, er han ikke god nok, så er han ikke god nok, men det er svært at tage seriøst, når Sarr og Alonso åbenbart er "gode nok".

Tomori var ikke god nok i sin tid hos Chelsea. Nu gør han det godt i Serie A, men er han bedre end de andre vi har på den position? Og ville han acceptere at være så langt nede i hierarkiet sidste sæson?

Tomori havde nogle taktiske mangler, som de åbenbart har formået at pille ud af ham i Milan. Det burde vi også have været i stand til. Og er han bedre end Sarr? Det tænker jeg umiddelbart. Er han en bedre midterforsvarer end Ake? Det tror jeg også. Ud over Thiago, Rudi og nu Kouli, hvem tænker du så, vi har haft eller vil få i midterforsvaret, der er betydeligt bedre? Tilsvarende med Guehi.

Så hvem er det lige du mener vi skal bruge? Tuchel vil gerne beholde Broja. Men vil han acceptere at være bagefter Kai og Werner? For det kommer han til at være fordi han ikke har deres niveau. Har han et større potentiale end de to? Tvivler.

Tuchel vil "gerne beholde Broja", men han vil ikke gøre noget for, at Brojas kompetencer udnyttes. Broja er 9´er og vi spiller ikke med 9´er. Vi gøre helt intentionelt intet for at udnytte en 9´er. Dermed er det jo lidt spil for galleriet, for hvad er ideen så for en 9´er i at blive? Kan du huske hvad Mou gjorde for at komme af med Bruyne og Mata? Hvad er forskellen mellem det og Tuchels anvendelse af vores 9´ere over de sidste 18 måneder?

Jeg tror ikke at der er nogle herinde som bare klapper i deres små fede hænder over de nye ejere. Men forskellen er nok bare at vi andre holder kæft og giver dem tid til at sætte deres præg på organisationen. Dette betyder ikke at vi pr. automatik køber ind på alt som sker.

Omvendt indikerer det totale fravær af enhver form for skepsis nok ikke ligefrem, at der er lagt op til andet end det sædvanlige viften med klaphatten.

Hvis du mener, at du bare forholder dig rationelt til situationen og at jeg er for negativ, så forklar gerne lige, hvordan vi anvender Mount og Gallagher på en fornuftig måde i en taktik, hvor der ikke er nogen 8´ere? Forklar gerne, hvad CHOs rolle egentlig er? Eller hvem vi kan finde som backups til James og Chilwell, der kan løse opgaven godt nok til, at det ikke er en katastrofe, når de er skadede eller skal spares?

Og skal vi kigge lidt bagud, kan du så ikke forklare det økonomiske i at lænke sig til en taktik, hvor 9´ere ikke bliver udnyttet, overtale klubben til at kassere et talent som Tammy, give grønt lys til et køb af Lukaku, og så vælge at fastholde den 9´er-fri taktik og kassere de 200 mio pund i bundet kapital, som Lukaku jo grundlæggende er?
Nu har vi ikke købt Aké. Så rolig nu. Jeg tror umiddelbart at jeg er med langt hen af vejen. Men jeg er selvfølgelig ikke på niveau med dig. Men hvem er også det? Altså OMG.

Guehi havde vel været 5-6 valg i sidste sæson. Silva, Rudi, Ac, azpi, Chalo/Guehi. Det er slet ikke sikkert at han ville acceptere den rolle? Og han er ikke bedre end Silva, rudi og ac i min optik. Så han ville være breddespiller. Måske han selv har haft et ønske om at komme afsted til CP da de lagde et bud? Det er trods alt kun lige i baghaven.

1-2-3 nej. Vi skal kraftedme ikke lave taktiske dispositioner for at få Broja til at fungere. Så god er han heller ikke. Det er da noget af det mest håbløse jeg længe har læst. Du har selvfølgelig ret til din holdning. Men arrrrrg. Der snakker vi altså Hazard, Lampard og de kanoner før vi skal indrette et helt hold efter deres spidskompetencer.

Har du nogensinde set Maatsen spille 90 minutter? Men nej, tænker ikke at han er på niveau med Alonso. Slet ikke faktisk. Meget kan man sige om ham. Men han kan altså noget den gamle ræv. Han spiller jo også på det spanske landshold. Så vidt jeg er orienteret så trækker man ikke bare et nummer nede på grillen. Sarr derimod meget svær første sæson. Ham tror jeg heller ikke umiddelbart på. Med hans CV in mente havde vi nok alle sammen forventet noget mere.

Kan ikke huske resten du skrev om. Er på mobilen og er træt. Det har været et hårdt Tour De France.

Skal vi ikke bare være enige om at vi ser på tingene en smule forskelligt. Du har din holdning. Vi andre har nogle andre holdninger til tingene som måske er lidt mere i sync med hinanden.

PS: Nu kan det godt lade sig gøre at være skeptisk uden at smide en masse gylde ud. Det er den samme plade som har spillet i snart 1.5 år. Det er sgu lidt sjovt og synd på en og samme tid. Men tænker snart at den plade trænger til at blive vendt om. Nye øjne på tingene, en frisk start😎

Off topic:
Hvis man keder sig i løbet af sommeren. Så kan det klart anbefales lige at se et afsnit seinfeld med Costanza og Newman.

@BS

Nej, Chelsea er bestemt ikke en klub, der bør bruge tid på at udvikle Guehi og Tomori. Det giver så meget mere mening at brænde penge af på en gut som Ake, ikke også?

Altså når man bruger Guehi som eksempel så har man næsten tabt på forhånd. Guehi er altså ikke nogen Silva, Rüdiger, AC eller Reece/Azpi. Han er heller ikke nogen Koulibaly eller Kounde. Han havde en god sæson hos CP med en del spilletid. Men derfra og så være en Chelsea spiller, der er altså noget vej. Bare fordi spillere slår til andre steder og får spilletid, betyder ikke pr. automatik at vi har spildt talentet eller "skidt dem væk". Han er hverken bedre end dem vi havde sidste sæson og er heller ikke bedre end dem vi henter nu. Er han god nok til Chelsea? Tja måske hvis han var 5 valg hvilket han jo selvfølgelig ikke er interesseret i. Men lige i tilfælde af Guehi har Chelsea altså ikke misset det vilde og kan sagtens finde bedre.

Og nu nævner du selv Ake. Ved du overhovedet hvor god Ake var i Bournemouth? Han var altså en profil og en af deres bedste spiller da de var i PL. Han var også kandidat til at være kaptajn trods sin unge alder. De virker lidt besynderligt så meget du taler Ake ned som om han ikke har vist det store i sin karriere. City/Pep lyder nu også til at være ret glade for at han blev.

Talentudvikling er ikke et formål i sig selv, men hvis vi brænder penge af på at købe breddespillerne, så blokerer vi dels muligheden for den næste James eller Mount og dels har vi simpelthen ikke pengene til at lave det nummer og samtidigt købe udvalgte nøglespillere.

Sidst jeg tjekkede er Gallagher på vej ind på holdet? Muligvis også Broja/Colwill..

Jeg har svært ved at se, at vi kan brænde penge af uden problemer, og hvis det går galt, så kommer vores ejere med en ny sækfuld.

Hvis du går en side eller to tilbage så kom jeg ind på hvad de nye ejers planer var med klubben fremadrettet. Man kommer til at hente en erstatning til Marina, kommer til at implementere bedre og mere klar transferplaner/strategi, scoute og investere klogere. Generelt så kommer der til at ske så mange forskellige ting som man ganske enkelt ikke har haft tid til at implementere/løse på så kort tid. jeg ved godt det kan være lidt svært at se nu med vores transferaktivitet, men de nye ejere er ikke Abramovich og det vil også blive meget tydligere jo længere vi kommer ind i det. Tålmodighed BS!

De er ikke på niveau med James lige nu og de kommer det nok aldrig, men Lamptey fylder 22 om et par måneder og Tino fylder 20 engang til november. Mon ikke de ville have været okay i forhold til at kæmpe for spilletid, hvis vi havde været overbevisende om, at de havde en reel bredde-rolle på førsteholdet? Men i stedet har vi Azpi som eneste alternativ som højre wingback.

Altså Lamptey smuttede jo under Lampard. Hvis man husker tilbage så gjorde Lamps faktisk også en del for at få ham til at forlænge. Hans kontrakt var på vej til at løbe ud og man gav ham også flere kampe/spilletid i PL og var ret åbenlyst vild med ham. Men han var jo ikke villig til at kæmpe med Reece og ville videre hvor han kunne få en større/bedre rolle, så man blev nødt til at sælge ham. Det var altså ikke en situation hvor Chelsea/Lampard ikke prøvede nok, men hvor at spilleren fandt noget bedre.

Anjorin okay ift kæmpe om spilletid? Come on BS det kan du simpelthen ikke mene..
Anjorin gjorde hverken en godt indtryk i Rusland eller hos Huddersfield. Han har heller ikke blæst os væk i nogen af de kampe han har fået for Chelsea. Han er 20 år og et godt talent, men lad ham nu lige i første omgang vise sit talent på et ordentligt og lavere niveau først, samt på et stabilt niveau før man hiver ham ind i the big league. Og at vi skulle hive dem ind og give dem en mindre bredde rolle i stedet for et lejeophold hvor de kan få en del kampe/spilletid og modne og gøres klar til det næste skridt, giver ingen mening. ingen mening! Hverken for dem eller for os.

Guehi, Lamptey og Anjorin er virkelig ikke gode eksempler som heller ikke hjælper dine argumenter. Jeg kan godt komme i tvivl om hvor meget du egentlig har sat dig ind i de her spillere og deres situation. Det virker lidt som om du ser en god alder og ved de er et godt talent, ergo skal man bare tilbyde dem en rolle og give dem en chance.

Du tager ikke rigtig stilling til de nedture der vil komme, ikke kun for dem men også for holdet hvis man hiver dem ind i disse roller. Eller indflydelsen det kan have på dem hvis de kommer ind i dårlige perioder, hvilket de uden tvivl vil gøre i mindre roller. Er det ikke bedre at finde en løsning hvor de kan spille en del og netop tanke selvtillid op, så de er bedst muligt klar? En del af at udvikle talenter er at bygge dem op, ikke kun spillet men også hovedet.

Og så glemmer/undervurdere du måske også lidt spillerens rolle i alt det her. Det er altså ikke altid træneren/klubben som er the bad guys. Nogle gange er det ikke så simpelt som at træneren bare skal tilbyde en god/ordentligt rolle og så er den skid slået, så skal de skam nok blive. Nogle gange får de tilbudt gode roller, men kan finde bedre situationer andre steder. Livramento smuttede jo også selv fra Chelsea fordi han kunne få en god rolle og masser af spilletid hos Southampton og ikke skulle konkurrere med Reece. Det var altså ikke et spørgsmål om at Chelsea bare skulle give ham en større rolle og så blev han. Hvilket du også lidt skriver flere steder som din løsning. Han fandt en bedre situation hvor han kunne starte og udvikle sig og længere er den egentlig ikke. Men jeg ville da ønske det var så simpelt at vi bare skal tilbyde dem en stor nok rolle, så skal de nok tage den.

Men heldigvis har vi fuldstændigt hældt Maatsen af bordet. Bevares, er han ikke god nok, så er han ikke god nok, men det er svært at tage seriøst, når Sarr og Alonso åbenbart er "gode nok".

Selvom jeg bestemt ikke er nogen stor fan af Alonso, så har han trods alt vist noget i sin Chelsea tid og hos Fiorentina. Det har Sarr også. Det kan godt være vi ikke har set det endnu, men Sarr var altså en stærk spiller i Nice/Ligue 1 trods sin unge alder og af samme grund var Barca og andre topklubber efter ham dengang. Så ved de to spillere har man trods alt set dem levere på et ret højt niveau og har dermed et bedre grundlag for at gå med dem kontra Maatsen, som stadig mangler at tage det skridt. Jeg siger ikke at det er en optimal løsning med dem overhovedet!! Men det betyder altså ikke at Maatsen er det.

Tomori havde nogle taktiske mangler, som de åbenbart har formået at pille ud af ham i Milan. Det burde vi også have været i stand til.

Jeg vælger nok bevidst at være lidt forsigtig med at vurdere Tomori/Tammy for meget, på grund af de spillere der tager til Serie A og ser ud til at blomstre. Inkl flere pensionister. Og man har også flere gange set hvor profiler fra den liga er taget videre og har haft det utrolig svært andre steder.

Tror det var Capello som for lidt tid siden blev spurgt hvorfor Tomori/Tammy spillede så godt i Serie A kontra PL. Og hans svar var selvfølgelig at de gjorde det godt, men også at PL og Serie A var vidt forskellige og det var altså ikke fordi at han talte Serie A op på nogen måde. Tværtimod! Tomori har jo også selv sagt at en af grundene til han klarer sig så godt i italien er netop fordi han kommer fra en liga som Premier league hvor farten og intensiteten spiller så stor en rolle, hvilket det ikke gør der. Dermed ikke sagt at man ikke skal anerkende deres flotte spil, men man bliver også nødt til at anerkende forskellen på niveauet. At de spiller godt et sted betyder ikke de spiller godt et andet sted. Host! Lukaku host!

Tuchel vil "gerne beholde Broja", men han vil ikke gøre noget for, at Brojas kompetencer udnyttes.

Skal vi ikke lige starte med at se om Broja kommer på holdet og hvad der kommer til at ske inden vi konkludere noget?

Du gjorde det samme sidste sommer med Loftus-Cheek. Det diskuterede vi også dengang. Tuchel sagde i et interview at han ville se RLC an og give ham en chance. Det troede du ikke rigtig på (nøjagtig ligesom Broja/Colwill) og du konkluderede også at han ikke nogen rolle eller chance havde hos Tuchel for han var jo 8´er/10´er og sådan nogle brugte Tuchel ikke. Kan du huske det?

Du er altså lige lovlig trigger happy i dine konklusioner nogle gange inden at tingene er sket eller har haft en chance for at ske. Det er nok der at flere af os er uenige med dig eller bare mere tålmodige. Som @Lonni også lidt var inde på. Så kan det godt være du føler at vi er jubelidioter og har et fravær af skepsis, men i virkeligheden så ser vi bare tingene an før at vi går i selvsving.

Eller hvem vi kan finde som backups til James og Chilwell, der kan løse opgaven godt nok til, at det ikke er en katastrofe, når de er skadede eller skal spares?

Det er nok nærmere et spørgsmål om at finde nogle spillere som er indforstået med at have en mindre rolle, samt også have noget kvalitet. Det er ret svært at finde ligegyldigt om det hedder WB eller klassisk back. Men nu ser vi jo ud til at hente Kounde og han har erfaring både som CB/Back/WB/DM og mon ikke det også har spillet en rolle i valget af netop ham? Han har også mange af de samme kvaliteter som Reece, omend han ikke er helt så god offensivt. Det er der meget få backs i verden der er.

Lukaku var i øvrigt en Abramovich transfer og ikke Tuchel. Den skriger af Abramovich den handel. Saul virkede mest af alt som den mulighed der lige var og man prøvede det. Men man prøvede altså også at købe en midtbanespiller i det vindue, hvilket ikke lykkedes. Saul var en last resort.

Tuchel har faktisk lige hentet "sine første" spillere i Chelsea med Sterling, Koulibaly og Kounde. Det er alle spillere som har været på hans liste og som Boehly har hentet til ham. Det er også en ting man måske lidt glemmer i sin kritik af Tuchel. Alt hvad han har gjort/opnået indtil videre er med Lampard/Sarris spillere.

Dermed ikke sagt at han ikke har haft godt materiale, det er bestemt ikke der jeg vil hen. Men det er jo også ret åbenlyst at tingene først for alvor begynder at rykke sig når træneren får sine spillere. Vi har både set det hos Pep, men i den grad også Klopp. Det er altså trænere som både har fået tid og spillere til at bygge deres velsmurte maskine op. Noget Tuchel stadig har til gode og mon ikke vi også kommer til at se den forskel denne sæson? Det tør jeg godt sætte mine penge på.
Annonce