Tuchel har haft halvanden sæson !
Hvor mange sæsoner skal en træner have, før det tæller? Mourinho i første periode skulle ikke bruge halvanden sæson for at finde ud af, hvad han ville. Ancelotti skulle heller ikke. Scolari og AVB fik ikke engang halvanden sæson til at bevise, at deres ideer ikke virkede med holdet. Det gjorde Di Matteo heller ikke. Lampard fik lige akkurat halvanden sæson, men hvor meget indflydelse havde han på indkøb?
Det er til grin, at du bliver ved med at fremhæve Giroud.
Du kunne ikke sige noget positivt om ham, da han var angrebsreserve i Chelsea.
Jeg kunne da sige masser af positive ting om ham. Men han var og er stadigvæk ret langsom og han passede ikke specielt godt ind i hvad der oprindeligt var en stil med noget fokus på hurtige omstillinger. Det brugte vi en del i Tuchels første halve sæson, men i sidste sæson synes jeg ikke rigtigt, vi fik meget ud af dem. Giroud passede heller ikke super godt ind i taktikken med pres fra midterangriberen, hvilket vi gør ret meget i. Og ja, jeg lavede sjov med dét mål, for det var jo netop absurd heldigt ramt. Det er en af den slags, man laver én gang og så forsøger 50 gange at kopiere uden held.
Som target man var han glimrende. Som en stor gut, der bøfler med midterforsvaret og tager høje bolde ned til medspillere var han god. Som en spilstation var han ikke den værste. Og det ville være nyttigt, hvis det var en rolle, vi faktisk bruger konstruktivt. Men det gør vi ikke, og det er Tuchels valg, at vi ikke gør det.
Abraham fik chancen. Blev uheldigvis sparket ned mod Newcastle.
Da han senere på sæsonen er klar igen, sætter man ikke bare en ny spiller ind.
Du glemmer den del af historien, hvor Tammy blev hevet ud efter en halvleg, da han var tilbage, og ikke siden blev brugt. Ikke engang i den sidste meningsløse kamp i ligaen. Og jo, selvfølgelig sætter man en så god angriber ind i slutningen af sæsonen, hvis han kan bidrage med noget. Men det mente Tuchel jo så ikke, at han kunne.
Lukaku var Abramovich’s køb.
Det var en kæmpefejl.
Allerede da han var i sin sidste sæson i United, var han for tung og langsom
Selvfølgelig skal vi ikke ændre spillestil til én ny spiller.
At Lukaku slet ikke fungerede efter sin skade, skyldes selvfølgelig hans tåbelige interview med Sky Italia.
Mig bekendt sagde Tuchel god for købet. Og Lukaku er åbenlyst ikke den spiller, han selv tror, han er. Men han er en ganske anstændig angriber, der sagtens kan score mål. Han scorede 15 for os sidste sæson. Flest af alle. Men han fungerede elendigt på holdet, til dels fordi han ikke selv gjorde det store for at passe ind, og til dels fordi vi rent taktisk spiller på de modsatte tangenter end dem, Lukaku udnytter.
Det burde sige alt det nødvendige, at vores to bedste angribere sidste år var en 8´er som indvendig hængende angriber og en 10´er som midterangriber, mens dedikerede offensive folk som Ziyech, CHO, Pulisic og Timo Werner alle var relativt sløje. Og selvfølgelig Lukaku, trods de 15 mål.
Du mener, at James og Chilwell succes gør de rigtige angribere dårligere.
Sikke noget vås.
Hvem er de rigtige angribere ?
Er det Werner, Pulisic, Hudson-Odoi eller Ziyech ?
Ingen af dem har scoret meget i PL.
Succes er stadigvæk ikke et nulsumsspil. Det er ikke, at James og Chilwell er gode, der gør de andre dårlige. Men at taktikken er lagt til, at James og Chilwell, der primært er gode til at forsvare flankerne, i praksis er de eneste, der egentlig skal angribe over flankerne. Mens de spillere, der primært er gode til netop at angribe over flankerne i stedet skal rende rundt i andre rum end de vant til, og dertil skal arbejde som galninge i det defensive for at midtbanen holder, og dertil får de netop ikke ret meget støtte fra midtbanen.
Grundlæggende er det lidt voldsomt, at hver gang jeg angriber taktikken, så ser du det som et angreb på James og Chilwell. De er ekstremt dygtige fuldbacker og kan sagtens være lige så gode som de er nu, selv om de ikke har eneret på at være fløjspillere.
Du snakker om Chelsea, som om vi blev nr. 16-17 i PL.
Lort med lort på.
Udover voldsomt mange skader - i december mod Wolves havde vi 14 spillere til rådighed.
Alt er relativt og de gloser, jeg ville tage i anvendelse hvis vi sluttede 16-17, er vist ikke opfundet endnu. Vi var jævnt gode i CL-finalen. Kald det vores topniveau. Det niveau, vi havde, da James og Chilwell begge var ude, var ekstremt meget lavere. Taget i betragtning hvor gode nogle vores spillere er, så er det rimeligt at bruge stærke gloser om det niveau, vi udviste i den del af sæsonen.
Og pointen var sådan set bare, at i stedet for at lave ændringer for at modvirke de problemer, så valgte Tuchel at fortsætte med samme taktik uden at ændre det store. Og så gik vi fra at føre ligaen i runde 14 til lige at det blev alt for spændende, om vi kunne holde top 4.
Hvornår har Chelsea haft en manager, du var begejstret for ?
Jeg var glad nok for Mou i første periode og jeg havde det også fint med Ancelotti. Conte var noget ensidig og hans totale mangel på andre offensive planer end at lide uden bold og pludselig slå til på en hurtig omstilling var frustrerende. Sarri virkede til at have svært ved at forstå, at PL ikke er det samme som Serie A, og hans tilgang var grundlæggende Conte-bold med en 4-back kæde. Lampard var spændende, men han mangler nogle ting i sin træner-udvikling, og de formåede han ikke at tilføje, så slutresultatet var uacceptabelt.
Det sagt er jeg egentlig tilfreds med Tuchel på en del områder, men jeg er træt af, at han ikke forsøger at forny taktikken, men bare stædigt holder fast i den samme løsning, der gav mening for 18 måneder siden. Og jeg føler, at vi så småt er på vej imod samme situation som tidligere, hvor den sikreste metode til ikke at blive senior-spiller for Chelsea, er at være ungdomsspiller for Chelsea.
Bevares, jeg har selvfølgelig også en begejstring for Chelsea-talenterne, som Tuchel som outsider ikke rigtigt kan forventes at dele. For mig er de et produkt af klubben, badet i Chelsea-kultur, og grundlæggende lidt "vores børn". Og strategisk er det fantastisk, hvis de kan blive en brugbar del af førsteholdstruppen, for de koster meget mindre og de kender jo hinanden ret godt. Dertil er der formentlig noget nostalgi og tilhørsforhold, der giver et mentalt boost, hvor folk som Ziyech bare "møder op på arbejde".