Man må antage klubbens ledelse er tilfreds med Tuchel når der tales om kontraktforlængelse frem til 2026 … i samme ombæring tror jeg de har givet ham frie rammer til at forme et hold til kortsigtet og langsigtet succes i det system han tror virker
I det system er der for langt mellem snapsene hos CHO selvom jeg elsker knægten, stort set uendeligt langt for Pulisic og helt eller delvist fraværende hos Ziyech
Det vil jo være rimeligt dumt, hvis tilfældet. Tuchel er en god træner, men han har til dato ikke virket til at have skyggen af strategisk tanke over sig, så selvfølgelig skal han ikke have rolle af sportsdirektør eller "general manager" eller andet i den stil.
Tuchel er ekstremt dygtig til det, han nu engang er dygtig til, så længe han er motiveret til at give en maksimal indsats. Men indtil videre virker det til at være begrænset til den kortsigtede optimering af resultater, uden at skulle spekulere alt for meget over økonomi og ressourceanvendelse.
Målt på netop ressourceanvendelse, så ser jeg godt nok ikke mange plusser i Tuchel. Frem for at tilpasse til de ressourcer vi har, så virker han til at ville kassere dem og bare købe nye ind. Dertil må det også anses som skuffende, at han ikke virker til at være villig til at overveje andre løsninger på den haltende offensiv, end at det må være samtlige af angriberne, der bare er for dårlige, og så skal vi bare købe en helt ny besætning, som så måske og måske ikke er en forbedring.
Hvis det er den linje, som Todd og de andre har tænkt sig at køre, så er min uvidenskabelige prognose som gammel cand merc´er og Chelsea-fan gennem ca 20 år, at vi løber tør for ressourcer, før vi lukker hullet op til toppen.