Og tag lige en dyb indånding, Wise. Dels føler jeg lidt, at du crowder mit personlige space som trådens negative personlighed, og dels er det altid godt lige at ilte igennem, før man vil i gang med en god, lang strøm af uvenlige gloser.
Det er virkelig ødelæggende for pondus i en god rant, hvis man er nødt til at stoppe på det forkerte tidspunkt, fordi man simpelthen er løbet tør for luft. :-)
Det sagt er jeg relativt enig i hvad jeg føler er din kritik. Vi er grundlæggende ikke store nok til at spille klassisk power-fodbold som under Mourinho, hvor vores 4-3-3 stille og roligt tampede energien og viljen ud af modstandere, og teknisk, fysisk og mentalt er vi ikke rigtigt på niveauet, hvor vi kan spille tiki-taka bold hurtigt og effektivt nok til, at et tilstrækkeligt motiveret hold ikke kan slå huller i det på rå intensitet.
Og det der virkelig saboterer os lige pt, sådan som jeg ser det, er mængden af ansigter som ikke spiller sammen. Sterling er dygtig, men han er pt en outsider, der slet ikke er synkroniseret med nogen. Puli og Ziyech er ikke rigtigt på linje med nogen. Broja er super ung og har ingen som helst kemi med nogen. Og Mount virker fuldstændigt uden ide om, hvad hans rolle er, ud over at løbe som en galning. Og alle dem, han har bygget kemi med de sidste par år, er ikke på banen.
Vi er helt absurd meget et hold af individuelle folk, der ikke kender deres medspillere nævneværdigt, sådan som jeg ser det.