- Tuchel er manden der samlede op efter Lampards rod, og gav os CL-titlen indenfor 5 måneder.
Lampards rod!? Lampard udviklede nøglespillerne til vores CL succes og gjorde det med et transferban. Tuchel har haft nogle andre ting imod sig, men han har fandme ikke haft et transferban. Uden Lampard havde vi ikke haft Reece, Mount og Abraham/Tomori var ikke blevet store stjerner i Serie A (som Tuchel smed ud med badevandet) uden Lampard ingen CL. Jeg troede det var åbenlyst for enhver, det er det åbenbart ikke, tag dig sammen og vis noget respekt for det Lampard leverede for os for det var sgu ikke småting. Inden weekendens pisseheldige sejr havde Tuchel i øvrigt fået samme antal point i sine sidste 15 kampe som Lampard havde i de 15 kampe inden han blev fyret. Men Lampard fik os så til gengæld videre i CL, Tuchel er i gang med at sende os ud, så hvorfor rangerer du Tuchel højere end Lampard?
- Særligt i det første år under tyskeren, hvor spillet flød, var vi i vores 3-4-3 (5-2-3) alt dominerende overfor stort set samtlige hold vi mødte. Så er der gået ged i det på mål-kontoen - det er ganske enkelt gået i hårdknude, og de seneste 9 måneder har vi kæmpet lidt med at finde nøglen til at få løsnet op for den knude.
Når du siger målkontoen må jeg simpelthen antage at du mener i begge ender af banen. For vi er pivelendige både offensivt og defensivt. Og "kæmpet lidt" er vidst århundredets underdrivelse efter vi skaber 0,9 xG mod Dinamo Zagreb i Champions League med en ganske frisk trup. Det er i øvrigt Tuchels ansvar at det er gået i hårdknude og også hans ansvar at vi ikke er i nærheden af en løsning.
- De seneste 9 måneder har været noget af det sværeste som Chelseafan/spiller/stab i klubbens historie. Med hele Abramovich dramaet, hvor klubben jo helt forrykt blev offer for nogle magtliderlige britiske politikeres spil, der var Tuchel manden der gik ALLER forrest, og næsten bar klubben igennem de 4-6 måneder det stod på spil. Undertegnet synes i hvert fald at han var helt eminent i den periode.
Men Lampard skal rakkes ned selvom han havde et transferban og sikrede os CL med et halvt ungdomshold, der havde noget sporadisk erfaring fra Championship. Du fremstiller din dobbeltmorale i en helt ekstrem grad.
- Ovenpå ovenstående, står vi med en trup der skal køre 4-5 nye mand ind som fast del af start 11´eren. Herudover skal Tuchel sørge for at der er ro på bag kulissen, med at mane til ro hos de spillere der ville væk (kigger på Ziyech og Pulisic især).
Det er jo ganske sigende at han vælger at bruge spillere, der ville væk (Ziyech & Pulisic) over spillere, der vil ofre en legemsdel for at spille for klubben (CHO, Broja, Chalobah). Og han bliver jo ved, det er til at blive decideret sindssyg af.
.. Ting tager tid. Jeg synes Tuchel har fortjent tid.
Hvorfor har han fortjent mere tid end fx Lampard gjorde? En træner der skulle tage over efter Tuchel nu, ville have et hold i en langt værre forfatning end det hold Tuchel tog over efter Lampard. Det kan der ikke herske tvivl om.