Snak

I den forlængede spilletid gjorde Simeone det heller ikke let for sig selv ved stillingen 1-1. En Atletico-spiller havde begået et frispark ude ved sidelinjen, hvor efter Simeone sparkede bolden langt væk.

Der er ikke noget at sige til, at han er skuffet, når de var så tæt på, men han mangler noget coolness, når pulsen er oppe og køre. Ligeledes i pausen mellem første og anden halvleg af den forlængede spilletid, hvor han var henne ved kampens dommer og gestikulere noget, der lignede en trussel.

Hvilken provokerende symbolik ligger der i at sparke bolden over til den tabende træner? Jeg kan simpelthen ikke se det. Han sparkede i øvrigt også selv bolden væk adskillige gange, da Atletico var foran.

Det virkede også først til, at han tændte af, da en af hans spillere gik over for at snakke med Varane, som om det pludselig gik op for ham, at han faktisk kunne få en diskussion ud af det. Jeg bryder mig ikke om ham og hans måde at "spille" fodbold på.

Jeg bryder mig ikke om ham og hans måde at "spille" fodbold på.

Hvorfor dit indlæg nok også skal tages med en gran salt ;)

Isoleret set er ´provokationen´ selvfølgelig til at overskue, men når man sætter det i dens rette perspektiv, kan man om ikke acceptere det, godt forstå det.

Manden har lige set sit hold gå fra en sikker 0-1 sejr og CL-guld, til en 4-1 nederlag, og det endda til byens værste rivaler. Så sparker én af rivalens spillere bolden tilbage, når man gerne vil sætte spillet hurtig i gang igen, for at redde det der nu kan reddes. Når man så føjer dertil, det har været en kamp med tænding - inklusiv en ny rekord i gule kort - og Simeone i forvejen er en ilter herre, er hans reaktion forståelig, men ikke acceptabel.

Det sidste har han dog også selv indrømmet.

Hehe, det ved jeg nu ikke. Jeg er sjældent specielt farvet. Sagde jeg så om mig selv ;-)

Arh, hvis de virkelig gerne ville sætte spillet hurtigt i gang, så tror jeg nok, at spillerne havde gjort en lidt større indsats for dem. Kampen var jo reelt slut ved målet til 2-1, fordi de absolut intet havde at byde ind med efter 75 minutter. Alt var jo tabt ved 4-1 målet, der var intet at redde. Varane gjorde dem jo næste en tjeneste.

Efter at have set situationen igen må jeg nok også erkende, at Varane er meget bevidst omkring at sparke bolden ud til ham. Det troede jeg faktisk ikke, da jeg så situationen i går aftes. Han bevæger sig dog stadig på grænsen mellem passioneret og psykopat, hvilket også afspejler stilen i Atletico. Det handler meget lidt om fodbold, men derimod langt mere om de psykiske aspekter.

Arh, hvis de virkelig gerne ville sætte spillet hurtigt i gang, så tror jeg nok, at spillerne havde gjort en lidt større indsats for dem. Kampen var jo reelt slut ved målet til 2-1, fordi de absolut intet havde at byde ind med efter 75 minutter. Alt var jo tabt ved 4-1 målet, der var intet at redde. Varane gjorde dem jo næste en tjeneste.

Tja, men det er vel den gejst og vinder- og ´never say die´ mentalitet der har præget det her Atlético hold - hvor Simeone så er personifikationen af netop det!

Han bevæger sig dog stadig på grænsen mellem passioneret og psykopat, hvilket også afspejler stilen i Atletico. Det handler meget lidt om fodbold, men derimod langt mere om de psykiske aspekter.

Ah, psykopat er måske lige lovligt meget, men han gik da over grænsen i går. Det har han dog også indrømmet. Deres spillestil vil jeg ikke komme ind på, andet end at jeg synes, det er dejligt med et moderne hold der går til stålet, og ikke er bange for at gå til stålet. Fodbold er blevet lidt for tøsset, efter min smag.

Hehe, det ved jeg nu ikke. Jeg er sjældent specielt farvet. Sagde jeg så om mig selv ;-)

Hehe ;)

Atletico-forsvarerne havde ellers en udpræget let´s die-attitude, da Marcelo triller sig igennem til 3-1-scoringen.

Ærgerligt Napoli-Athletic ikke vises på tv. På papiret ligner det aftenens mest interessante opgør.

Nej.

Selvfølgelig gør det det.

For den neutrale seer, bestemt, men sådan fungerer kamp-valgene jo ikke.