Jeg synes som sådan ikke, at den er svær. Nej, man må gerne placere 2 hænder i ryggen på en spiller. Går man længere ned med hænderne, så vil jeg dog mene, at det er en klar problemstilling :)
Men altså PSG spillerne tager tilløb ind i en spiller med strakte arme, og ja han tager lidt af farten i øjeblikket, men jeg vurderer stadigvæk, at han tager hjælp af hænderne til at vinde bolden som i en tackling. Det er klart et brud af reglementet, og det kan findes i paragraf 12 om utilladelig spillemåde, hvis i er vilde med at google.
Falder Marcelo let? Ja. Gør Icardi også det? Ja. Spillere falder ofte let ved forseelser. Det er der intet odiøst i.
Det er jo altid et dommerskøn, og brugen af VAR er jo åbenlyst med til at hjælpe dommeren til at vurdere situationer, som han ikke lige har overblik over på selve banen. At man så siger god for den i første omgang underminerer altså overhovedet ikke dommeren, fordi han ændrer mening grundet VAR.
Jeg ser dommen som korrekt, og jeg har fodboldloven og reglerne omkring VAR på min side. Så kan det godt være, at jeg er Real Madrid fan, men er det ikke lidt et sølle argument? Jeg kan da også rolig konstatere, at der er andre herinde med et anstrengt forhold til Real Madrid.
Jeg tænker også, at antallet af spilstationer er fuldstændig ligegyldigt argument. Kan man så annullere en afgørende situation, fordi man spiller bolden på tværs til en helt tredje spiller og så slippe afsted med målet? Jeg synes helt klart, at den angribende fase og den afgørende situation, som er det, som skal definere brugen af VAR.
"Vi er bare ikke bedre"