Man. City leverede det comeback, Man. Utd. ikke magtede.
Men jeg har stadig ikke helt fattet, hvad der foregik i kampen imod Wolfsburg. Blind begynder kampen helt tosset. Satsede raids og tacklinger og dumme boldtab. Han får så mere styr på det og begynder at spille som en boldstærk forsvarsspiller og slår nogle fine afleveringer. Men med Blind i forsvaret så er der altid den risiko, at modstanderen får spillet sig rundt om ham. Han er ikke særlig hurtig, ikke skræmmende i nærkampene og ikke decideret defensiv i sin spilforståelse, så han kan fanges på mellemhånd, hvis der sættes lidt tempo omkring ham. Wolfsburg nød godt af Blind igår.
Omvendt var Man. Utd. ikke særligt gode til at udnytte Wolfsburgs noget satsede opspil. Det gik galt nogle gange og så ud til at ville gå galt endnu flere gange, men det var som om, Man. Utd. holdt igen i presset og bare var tilfredse med at erobre bolden. Med Lingard, Depay og Martial på banen samtidig var der ellers en masse fart, der kunne udnyttes i omstillingerne, og med Blind, Schweinsteiger og Mata bag dem så burde der også have været spillere nok til at fodre dem, og Wolfsburg-spillerne gav sig sjældent fuldt ud i returløbene. Men det var sjældent, Man. Utd. virkelig fik sat tryk på.
Kampen er måske et meget godt billede på, hvorfor Van Gaal har været så defensiv denne sæson. Han lader til at mangle en individualist i offensiven, som passer til hans system, og som han kan bygge holdet op omkring, og forsvaret bliver hurtigt let at ryste, hvis midtbanen bliver for offensiv i forsøget på at ryste flere scoringer ud af holdet.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"