Jeg prøver lige igen så: Som dommer skal du først vægte om der er en forseelse altså hvad bliver der begået, og først derefter skal man så vurdere om forseelsen er satset, hensynsløst eller med unødig stor kraft. Det er faktisk også det der står i lovteksten. Satset, hensynsløst og unødig stor kraft er til for at vurdere evt. følgestraffe. Men det er rigtig at alle forseelser bliver vurderet efter de tre ting.
Helt fair. Jeg formoder at du ved mere om praksis end jeg gør. Men jeg synes nu engang bare ikke at det er sådan det står i lovteksten. Det kunne i hvert fald sagtens være formuleret mere tydeligt, for jeg tolker det lige modsat. Og nok er jeg knokkel inkompetent i alt hvad jeg foretager mig (i følge et par stykker herinde), men jeg har nu engang lidt erfaring med at læse og forstå jura. Ikke at fodboldloven er formuleret og opbygget specielt juridisk.
Lidt tidligere i tråden skrev du følgende:
" Jeg havde heller ikke dømt den. Jeg har lidt svært ved at se hvad han dømmer for. Hvis det er fratagelse af en oplagt scoringsmulighed så er bolden jo allerede afsluttet ved siden af mål."
Her blander du igen tingene lidt sammen. En dommer dømmer ikke fratagelse af oplagt scoringsmulighed. Her er der igen tale om en metode til at definere følgestraf.
Helt i orden. Jeg læser det anderledes, men anerkender at du ved hvad du taler om, og at jeg nødvendigvis må forstå det anderledes end det er tiltænkt.
Silkeborg IF