Snak

Det var også derfor jeg tog udgangspunkt i hvilken af de tre ting, som dommeren formentlig havde dømt på baggrund af. Det var her jeg også forsøgte at argumentere ud fra, at dommeren i princippet godt kunne have undladt at dømme noget overhovedet, og altså ikke at han kun havde to valgmuligheder:
1. At dømme straffe
2. At dømme frispark for "farligt spil"

Men at jeg sagtens kunne forstå at dommeren valgte straffet ud fra præmissen at det var satset.

Enig i at dommeren sagtens kunne have valgt, at dømme ingenting.

Der hvor vi ikke har fundet fælles fodslag endnu, er at du stadig ikke har vurderet situationen ud fra en forseelse, men stadig kun i argumentet satset, hvilket man ikke kan dømme et straffe på. En satset handling, er først strafbar når den bliver påført en forseelse.

@ GF4Life

Jeg taler jo ikke om rigtig eller forkert taktik. At du mener, at pragmatisk taktik er rigtigere end ikke-pragmatisk taktik, må stå for egen regning. Jeg mener ikke, at det ene er bedre end det andet. Men jeg mener, at Tuchel ikke var pragmatisk i kampen imod Real Madrid. Og at At. Madrid er gode til at sideforskyde er sagen uvedkommende, når Tuchel slet ikke forsøgte at gøre det. Det er jo ikke sådan, at det er nyttesløst at sideforskyde, medmindre man er ligeså god som At. Madrid til det.

Her er Lovrens scoring imod Dortmund. I stedet for at slå indlægget vælger Liverpool at sætte bolden i spil. Det får Dortmund-spillerne til at søge imod spillerummet, og de dækker ikke længere op, som var det en standardsituation. Hvis du stopper klippet 8 sekunder inde, er det åbenlyst, hvor stort overtallet er i den bageste del af feltet.
https://www.youtube.com/watch?v=LJV5xkj_3SA

Og det var det samme i Real Madrid-kampen.

@ Tøffe

Jeg er egentlig ikke ubetinget tilhænger af betegnelsen pragmatiker, men det er svært at finde et bedre ord end det.

Fribytter: Jeg har én gang påpeget at taktikken blev ændret offensivt allerede i det 58. minut da Schurle kom ind. At de ikke ændrede deres defensive koncept i en kamp hvor de skal jagte en udligning to gange synes jeg er meget naturligt. Dernæst mener jeg slet ikke du forholder dig til at modstanderen er en af verdens bedste, især offensivt.

Jeg mener ikke at en pragmatisk træner nødvendigvis er bedre en filosofisk. Atletico og Barcelona har trænere som følger et koncept og gør det fantastisk. Jeg siger bare at jeg opfatter Tuchel som mere pragmatisk end Klopp, det er det hele.

@ GF4Life

I den anden debat var det da en klar fordel, at Tuchel var mere pragmatisk end Klopp, der var "religiøs" omkring presspillet, hvilket var en svaghed imod bestemte modstandere.

Jeg forholder mig til, at de samme svagheder har vist sig i flere kampe imod skiftende modstandere. Gider du ikke forholde dig til Liverpool-eksemplet da? Dengang skulle de forsvare et resultat hjem. Den stik modsatte situation af Real Madrid-kampen.

:)

Det giver ingen mening at sige hvilke spillere fra et hold ville virke på et andet og slet ikke når de mødes i en kontekst hvor de er balanceret op mod hinanden.

Det gør det vitterligt ikke. Og når man snakker Real så synes de idioter jo selv at Robben, Øzil, Makellelle osv er for dårlige til deres hold men har stadigvæk haft Arbeloa osv i årevis.

Det er noget rod.

@Madens

Nååh okay. Det var fordi det lå implicit (sådan var det i hvert fald tænkt), at manden sparker/prøver på at sparke modstanderen. For det sker jo med stor tydelighed. Altså, at han sparker ham - ikke at han prøver på det.

Fribytter: Nu nævner du en helt anden kamp som ligger langt tilbage. Som jeg husker den kamp blev de fysisk overmatchet. Dernæst sagde jeg at det i PrL nok er en fordel med en mere pragmatisk træner fordi der er så mange forskellige spillestile. Det holder jeg fast i. PL er ikke længere bare Kick N´ Rush, der er både tikitaka hold, hold med lavt pres, højt pres osv. Den mest internationale liga med trænere fra mange forskellige lande, og ganske få englændere.

Men det korte af det lange; Jeg er yderst imponeret af det Tuchel har formået med et så ungt hold. Diskussionen stopper her for mig da jeg synes det er temmelig offtopic ift. tråden.

Nej, det er den samme kamp, jeg har nævnt hele tiden. Og eksemplet er nu ret relevant for Dortmunds svagheder i Real Madrid-kampen. Men fint nok, vi stopper bare her.

@Madens

Nååh okay. Det var fordi det lå implicit (sådan var det i hvert fald tænkt), at manden sparker/prøver på at sparke modstanderen. For det sker jo med stor tydelighed. Altså, at han sparker ham - ikke at han prøver på det.

Det er ikke en mulighed.

Her står vi ved endnu endnu en finurlighed i fodboldloven: Sparke, slå og spytte eller forsøg herpå kan ikke dømmes uden at der kommer følgestraf.

Selv om det som sådan, er det der sker i situationen, skal den lægges ind under en anden forseelse, da spark i fodboldloven kun er til situationer, hvor en spiller sparker til eller efter en anden bevidst. Ja jeg ved godt at det ikke er så nemt, at lære fodboldloven kun ud fra det nedskrevne.