Hvad er den officielle måling på det skud? Er det kun Viasat der har den til 150 km/t? Det er et af de hårdeste skud, jeg har set - jeg tænkte med det samme, at der ville blive talt hastighed på det skud, og at sammenligningerne ville begynde at rulle. Det gør de så nu. Bl.a. med det sagnomspundne Ronald Koeman-mål mod Sampdoria for godt tyve år siden. Det skulle efter sigende være kommet op på 188 km/t, men efter at have set det igen og igen, kan jeg ikke få det til at stemme med, at det skulle være over 20% hurtigere end Zlatans skud i går. Det er nærmere svenskerens skud, der er det hårdeste. Jeg kan ikke helt forstå at der tales om, at man ikke havde en tilstrækkelig god måleteknik dengang, sådan i forhold til at måle det nu. Det er da "bare" at sætte koordinaterne ind: Afstanden fra sparkets udførsel til målet, og den tid, afstanden blev tilbagelagt med. Det er jeg ikke blot overbevist om, men stensikker på, kan lade sig gøre med den teknik, der er til rådighed i dag.