Juventus producerer kampens to klart største chancer. Det kan man da godt kalde at være klinisk, kynisk eller noget helt tredje, men jeg tror, at Spurs havde scoret flere mål, hvis de havde produceret ligeså store chancer. Stadig kunne der let have stået 2-0, før der stod 1-1, og Juventus spillede på det tidspunkt ikke som et erfarent hold, der bare ventede på chancen på at komme tilbage. Pjanic lignede en spiller, der lænede sig op af en frustrationsudvisning, og Juventus orienterede sig mere bagud end fremad, når bolden skulle angribes - de virkede angste for at efterlade rum og kom for sent i pres og i tacklinger. Og når bolden så blev erobret, var der ingen rytme, og Juventus spillede ofte Spurs farligere med den elendige boldomgang. En meget mærkelig kamp.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"