Det sportslige niveau ved VM er nu ikke mærkbart ringere end det, jeg har set ved dette EM.
Det har godt nok været vanskeligt at finde højdepunkter. Nordirlands sejr var charmerende, men de britiske hold, pånær England, er godt nok en omgang tonserhold.
Ukraine og Rusland er nærmest sig det pinlige i deres seneste optrædender.
Hipsterhold som Belgien og Østrig har fået på munden, og favoritterne er nærmest over en kam leveret ugidelige præstationer. EM tiltaler mig slet ikke på samme facon som VM.
I øjeblikket minder det mest om en slags udvidet venskabsturnering, hvor man skal dumme sig gevaldigt for ikke at ramme en 1/8-finale.
Konceptet med 24 hold er en bastard, og åbner i den grad for spekulation i sidste spillerunde. Mon ikke, vi bliver vidner til at par enormt triste 0-0-kampe, når puljerne skal afgøres forskudt af hinanden, og man kan lure, hvordan de øvrige treere ligger til i regnskabet.
Hos UEFA går man næppe med planer om at indskrænke, så derfor forslaget om 24 hold, hvor så værtsnationen samt de forsvarende mestre sammen med de seks bedste landshold på UEFAs rangliste er direkte kvalificeret.
Det giver en kvalifikation, hvor de store nationer så slipper for kampe mod Andorra, Gibraltar etc, hvilket alligevel er uden sportslig værdi.
Jeg kan sagtens finde otte hold, der formentlig ikke ville trække niveauet ned ved et EM; Holland, Danmark, Serbien, Slovenien, Grækenland, Skotland, Norge og Bulgarien vil ikke være væsentligt ringere end det, vi har set fra de ringeste hold indtil videre.
Når man alligevel er ved at udvande EM, så kan man i det mindste gøre formatet sportsligt korrekt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.