Det ser lækkert ud indtil videre må man sige. Dog synes jeg gennemgangen af Schweiz er lidt "let", så jeg tillader mig at tilføje lidt, som jeg personligt synes er interessant:
Schweizisk fodbold har pt. gang i en, for dem, gylden generation, hvor flere af spillerne kender hinanden særdeles godt. Således blev Schweiz´ U17 landshold verdensmestre i 2009 i Nigeria. I 2011 var U21 landsholdet til EM i Danmark hvor holdet fik sølv. Flere af spillerne går igen på det U17 hold, der vandt VM og helt frem til i dag, hvor nogle endda er bærende spillere. Spillere som Granit Xhaka, Riccardo Rodriguez og senere tilkomne (til EM 2011) Yann Sommer og Xherdan Shaqiri (som i øvrigt også er albaner (Kosovo albaner)), som måske burde nævnes til listen over store spillere der møder Albanien...
På U17 landsholdet er følgende nået med i denne trup:
Riccardo Rodriguez
Haris Seferovic
Granit Xhaka
Fra U21 landsholdet er yderligere:
Yann Sommer
Fabian Frei
Xherdan Shaqiri
Admir Mehmedi
Flere spillere var allerede dengang inde omkring disse U-landshold, så som Roman Bürki, Fabian Schär og Eren Derdiyok og endnu vigtigere er den ældre del af stammen også i dén grad sammenkørt på både A-landshold, og tidligere U-landshold. Her tænker jeg spillere som Lichtsteiner, Djourou, Behrami og Dzemaili.
Så selvom Schweiz aldrig er kommet videre fra en EM slutrunde, så har de bestemt forudsætningerne til det, hvilket vi allerede så til VM i ´14 hvor holdet var tæt på at ekspedere Argentina ud i 1/8 finalen. Argentina, som jo indtil da havde gjort rent bord med en stærkt spillende Messi i front. Det er i grove træk den samme trup, som Schweiz stiller op med, med undtagelse af Benaglio på mål, som er strøget til fordel for Sommer, og anfører Gökhan Inler, som har siddet på bænken i Leicester i denne sæson. Han erstattes formentlig af Gelson Fernandes der i mange år har været det uheldige led i en yderst stærk midtbane konstellation.
Holdet er virkelig stærkt besat på flere parametre, og spillerne holder til i relativt store klubber. På målmandsposten har man et regulært luksus problem med Sommer (Gladbach) og Bürki (Dortmund). Forsvaret er ligeledes stærkt besat med spillere i Juventus, Wolfsburg, HSV og Hoffenheim (blandt andet) og midtbanen er ekstraordinær for et land som Schweiz med Xhaka (Snart Arsenal), Shaqiri (Stoke, tidl. Bayern), Dzemaili (Genoa), Behrami (Watford) og Frei (Mainz).
Angrebsposten er for Schweiz (som for Danmark i øvrigt) den største akkilleshæl, men man har dog indhentet noget kvalitet i form af Mehmedi (Leverkusen) og Seferovic (Frankfurt) krydret med et gedigent talent i form af Breel Embolo fra Basel. Han vil sandsynligvis være fortid i klubben efter dette sommer vindue. Det samme gør sig formentlig gældende for Grasshoppers Tarashaj og muligvis Basel´s Michael Lang.
Personligt mangler jeg Pajtim Kasami og Valentin Stocker på det hold her, men fælles for dem begge er, at de ville være "marginalspillere", så det giver fint mening at udelade dem.
Ellers ser det jeg har læst hertil fint ud. Jeg tilføjer sikkert noget hvis jeg falder over det :)
Silkeborg IF