"Men ja, er man god nok, så burde man spille, men man er mere inklineret til at få en spiller, man har købt til at slå til, og derfor er den spilelr ofte foran en fra ungdomsafdelingen. "
Med ret så strikse Home-Grown regler i Storbritannien, så er det heller ikke en præmis jeg køber. Wenger har i årevis givet chancen til unge spillere uagtet af nationalitet, Ferguson var også klar til at tage babyvingerne af knægtene og kaste dem ud på det dybe vand, Klopp er notorisk kendt for at give unge spillere chancen og sådan kan man blive ved. Der er selvfølgelig også managers i den anden ende af skalaen, som eksempelvis Mourinho, men at der ikke skulle være incitament til at bruge unge spillere af egen avl er ikke rigtigt.
Problemet har i lang tid, i højere grad været at spillerne ikke har været gode nok, og det er hvor fokus bør være fra FA, istedet for at lave kropumulige regler for at "tvinge" klubberne til at købe "The Rodwells of the world". Hvordan får vi skabt bedre uddannelse for spillere fra en ung alder? Det bør være det altoverskyggende spørgsmål. Og der skal man ikke læse ret meget rundt på nettet, for at finde ud af at FA har haltet håbløst bagefter de fleste lande fra kontinentet. Det overrasker da heller ikke at formanden for FA, Greg Van Dyke, generelt er et kæmpe tågehorn, og bør erstattes ASAP. Og gudhjælpemig om ikke, Michael Glenn, Chief Executive for FA, en af de tre som skal hyre den næste landstræner, udtalte på gårsdagens pressemøde at han ikke var "a football man". Jesus i en volvo.
"Siger ikke, at topklubberne skal satse på navne som Rodgers, Hodgson og Sherwood, men mere de mindre klubber, som "burde", men det behøver de ikke, når de har råd til at få Ranieri, Flores osv"
Ligesom Aston Villa gjorde i denne sæson? Se hvordan det gik. Standarden af engelske managers er horribel, og det er ikke fordi de bliver fravalgt og ikke får chancen. Rodgers (som godt nok er Nordirer) lignede en topklasse manager i spæd, men fejlede eklatant da presset blev for stort, Garry Monk var det nye engelske håb, men viste sig ikke at kunne håndtere modgang, Alan Pardew førte Newcastle til en femteplads, men faldt derefter sammen. Og så er der tordenskjolds soldater som Pulis og Big Sam, der kan strikke en defensiv sammen, men samtidig konstant er i overhængende fare for at kede folk ihjel. Eksemplerne er endeløse. Lige nu er Eddie Howe, den lysende stjerne i et morads af elendighed. Efter hvad jeg har set, læst og hørt så er han en meget dedikeret manager med en tydelig stil. Ham tror jeg på for fremtiden, men det gjorde jeg så også med Brendan Rodgers.
KROENKE RAUS!