Hvad dækker det over at være angriber for et tophold, Kemo? Jeg mener, topholdene i PL (og mange andre steder, top-3 i verden fratrukket) idag har jo ikke et overflødigshorn af angribere, som er bedre end Lukaku? Ikke ret meget i hvert fald, når man tænker på at han er 23. Men du har da ret i, at det nok er noget som vi får mulighed for at konkludere mere på til næste sommer.
@Hænning
Jeg er enig i, at PL-topholdene ikke er spækket med gode angribere, men Aguero og vel nok også Costa, når han kan distraheres fra at lave tumult, er bedre i min optik. Måske ville jeg endda mene, at hvis Daniel Sturridge ikke var lavet af papmache, kunne han præstere på et niveau, hvor Lukaku ikke helt kan være med. Men hvis og hvis osv... Harry Kane er også god og bliver måske endnu bedre.
Når jeg tænker på de bedste angribere, som jeg har set spille i PL: Suarez, Henry, Drogba, Shearer, RvP, Rooney (da han var bedst), Torres (pre-Chelsea), synes jeg de er kendetegnet ved et lidt højere teknisk niveau end Lukaku. For nogen, enormt meget højere. Selv Drogba, som af disse med sin fysik minder mest om Lukaku, havde et teknisk niveau, som jeg endnu har til gode at se fra Lukaku. Dertil kommer mentaliteten, som er vigtig for at kunne klare presset som angriber i en virkelig topklub. Drogba leverede jo fx bare altid i de store kampe, når holdet havde mest brug for det. Lukaku er måske bare lidt for meget anonym Mr Nice Guy, hvor man i den anden ende af spektret har folk som Suarez eller Costa, som måske er villige til at skide deres mormor i munden for at få en skudchance på kassen. Jeg savner måske nok bare lidt mere indædthed fra ham. Selv fx Harry Kane, som vi jo konstant får forklaret at vi skal finde ´sympatisk´, synes jeg har lidt mere indædthed over sig.
Men selvfølgelig, jeg sammenligner ham jo også med de bedste, men hvis han fx skal koste >50 mil er det vel heller ikke fuldkommen urimeligt?