Hvordan vurderer du Portsmouths chancer for oprykning? Man har jo fået en god start, og Andy Awford har fortsat sit første nederlag til gode efter 11 kampe.
@Ferguson41
Vent til at spørge mig til oktober eller lignende. Ligger vi i top 7 der begynder jeg også at tro på at vi som minimum slutter på en play-off plads. Jeg vil dog sige så meget at det umiddelbart ser positivt ud. Truppen virker stærkere end sidste sæson, men den største forskel står ude på sidelinjen. Awford har gjort en kæmpe forskel, ikke mindst fordi at han er vores første manager siden Redknapp (den ros skal han have) som er taktisk bevendt. Han skifter mellem sin foretrukne 3-4-2-1 opstilling og 3-5-2 (to kampe med hver opstilling i denne sæson indtil nu), hvilket viser at han ikke bare har en plan b, men nærmere to forskellige plan a. Vigtigst af alt er dog at spillerne forstår og tilpasser sig begge dele uden slinger i valsen. I al fald indtil videre. Med lidt held er Awford garant for mindst 10 points ekstra i denne sæson, sandsynligvis endda mere end det.
Men som sagt så resterer der stadig 43 kampe så det kan sagtens gå galt. Vi er uden sammenligning den klub i rækken med størst pres på at sikre oprykning, men der er en håndfuld klubber med på papiret bedre trupper og ikke mindst større budgetter. Det vil ikke ændre sig så længe at vi er ved at betale af på gælden. På det punkt er klubben ganske vist forud for planen, men det vil stadig tage mindst 2 år før den er ude af verden.