Om et kvarter tages der hul på sidste runde i League One. Der er stadig en direkte oprykningsplads på spil, som ender i enten Preston eller Milton Keynes, lige som 3 af de 4 nedrykningspladser mangler at blive delt ud. De skal findes blandt seks klubber, nemlig Coventry City, Notts County, Crawley, Colchester, Leyton Orient og Crewe Alexandra. Kun Yeovil Town har allerede taget billetten til en tur i League Two efter sommerpausen. Bedst ser det ud for Coventry, der grundet en favorabel målscore kan nøjes med et point. Værst ser det ud for Orient, som skal bruge en sejr. Det samme skal Colchester, og deres opgave en virkelig svær i og med at de møder Preston, som også kun kan bruge en sejr for at forblive på 2. pladsen der fører til direkte oprykning. Crawley og Coventry mødes i en direkte nedrykningsduel. I play-off zonen mødes Blades og Chesterfield i en direkte kamp om at ende som enten 5´er eller 6´er.