Snak

Mere indhold efter annoncen
Ipswich kom på nye hænder i 2021, og der blev ansat en direktør, der virker til at vide, hvad han laver. Samtidig er der begyndt at blive investeret i truppen på en helt anden måde end tidligere.

Så jo, der er da bestemt sket noget på den front. Men derfra og så til som nyoprykker at være sat til at spille med om oprykning/playoff, det er måske liiiige voldsomt nok.
Jeg må indrømme, at også jeg har fidus til Ipswich i den kommende sæson. En ambitiøs ejer, gode indkøb indtil nu, momentum, og man er gode både bagude og fremme i modstandernes felt. En top ti placering bliver det som minimum til, og hvis feltet bliver lige så tæt som i den netop afsluttede sæson, ja så kan play-offs sagtens være inden for rækkevidde. Jeg er også ret sikker på, at The Tractor Boys ender højere i tabellen end rivalerne fra Norwich. Har nul fidus til David Wagner om end deres trup som sådan egentlig er fin. Der er bare slet ikke den samme feel-good factor over kanariefuglene.
Det var alligevel en voldsom tiltro til et hold der lige har tilbragt en række år i League 1. Top 10 har jeg godt nok svært ved at se et nyoprykket hold præstere med mindre de har pengene til at ruste godt op.

En klub jeg dog set fejle eklatant er wba. De har ikke længere faldskærmspenge, en dyr og underpræsterende trup hvor nogle har store lønninger, skylder vist mange penge, en ejer der ikke rigtig gider og deres vigtigste angriber har pt en alvorlig skade. Championships strikse FFP ånder dem tilsyneladende hårdt i nakken. Det bliver formentlig salg af spillere uden at de kan erstatte dem med kvalitet.
NP er Suppens bedste 6'er!
@BoroDane

Ipswich har jo netop pengene. Derudover er Sunderland just endt på en 6. plads, og de kom endda kun op via play-offs og med et noget lavere antal points.
Synes det lader til at mange af de gamle store Championshipklubber har meget svært ved at finde melodien - og tror FFP vil betyde at en del af de etablerede Championship klubber vil skulle skære drastisk ned på omkostningerne.

Norwich og Watford var ikke prangende, WBA kæmper, Birmingham sejler, Queens Park er i problemer og Cardiff hænger med en særlig legmesdel i vandskorpen.

Så klubber der har styr på den økonomiske del og som måske ikke har en trup, hvor mange spillere er has beens der lever på navnet (som Troy Deeney, Jake Livermore mv) tror jeg vil kunne få en overraskende god placering.

Jeg har også fidus til Ipswich - synes tit at en oprykker kommer med ny energi i forhold til de "mætte" hold der mest af alt er i Championship pga. tidligere meritter.

Plymouth kommer også op uden gæld - til gengæld har de sagt farvel til 5-6 spillere som de havde på leje og samtidig så er en af de bedste angribere, Neill Ennis skiftet til Blackburg på en fri transfer. Så kan de handle smart og holde på den resterende stamme (samt manager Schumacher) så tror jeg også de kan slutte omkring midten. Det kræver "bare" at hjemmebanen Home Park bliver det fort det var i denne sæson - 20 sejre og kun 2 nederlag!

Klubben kører efter princippet at de skal være økonomisk bæredygtige, så det er ikke kæmpe transfers der skal forventes fra deres side - men måske nogle fornuftige lejeaftaler kan forstærke truppen og gøre den konkurrencedygtig. Glæder mig i hvert fald til at kunne se deres kampe i fjernsynet og ikke via EFL iFollow..
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@acheron

Championship er en helt anden størrelse end League 1, og kræver meget mere økonomisk, med mindre man kan lave en Luton/Coventry, men det sker alligevel sjældent.

FFP er langt striksere i Championship samtidig med at det kræver en helt anden økonomi at hente spillere med god nok kvalitet. En væsentlig forskel er, at ejere i League 1 kan lave donationer til klubberne, men det er ikke tilladt i Championships FFP regler. Ejere kan derfor ikke bare pumpe penge ind for at hente spillere og betale lønninger. Der er langt større fokus på at indtjeningen skal følge med naturligt.

Af samme årsag er det også vigtigt at de klubber der rykker ned hurtigt får styr på deres økonomi, hvis ikke de er dygtige nok til at rykke op igen i første hug. En klub som Leicester skal virkelig tage arbejdshandskerne på. De har et årligt lån på 80 mio. pund der skal betales samt et monstrøst lønbudget på over 100 mio. pund - ganske vist før nedrykning og salg af spillere - men det bliver satme ikke nemt at skulle balancere den økonomi i en række der kun tillader 39 mio. pund i underskud over en treårig årrække. Det risikerer de at bryde næsten inden sæsonen er gået i gang.

For at vende tilbage til Ipswich så kan de da godt satse alt på ét bræt, og investere voldsomt denne sommer, og håbe på oprykning, men glipper det, så skal man allerede næste sommer begynde at rydde op i økonomien for at tilpasse sig de stramme FFP regler.
NP er Suppens bedste 6'er!
@BoroDane

Jeg tror såmænd at Ipswich allerede i det store og hele har truppen på plads til en god sæson i The Championship. Derfor er det mit bud, at de på ingen måde behøver at satse voldsomt for at blive play off kandidater. Og igen, Sunderland viste vejen så sent som i sidste sæson, så det kan lade sig gøre. Jeg synes at Ipswichs forudsætninger er (endnu) bedre end The Black Cats´ ditto i sidste sæson.
Jeg håber, du har ret, Acheron. Der er heller ingen tvivl om, at energien i og omkring klubben også er koncentreret omkring, at man skal op at skubbe på for at ramme playoff-pladserne. Der er en indgående tro på, at man har setuppet til PL i løbet af 2-3 år.

Man skal jo netop også holde sig for øje, at de allerede har hentet dygtige etablerede Championship folk i form af blandt andre Massimo Luongo og Dominic Ball, samt talenter PL-klubbernes U21-hold, der har præsteret på diverse lejemål i Championship i form af bl.a. Leif Davis og Nathan Broadhead.

I forvejen havde man jo så også anfører Sam Morsy med masser af Championship-erfaring, der blev hentet ind forrige sæson. Han og Luongo har været ufattelig stærke på midtbanen, og er vel tilsammen en af de primære grunde til oprykningen.

Men jeg er spændt på, hvad der suppleres med i sommerens vindue.
Nå ja, og så skal man vel heller ikke glemme, at de måske har et af de større managertalenter i engelsk fodbold ude på sidelinjen. Ham håber jeg i dén grad, man formår at holde på.
Morsy :) Shit en ringe fodboldspiller. Uden tvivl en af de ringeste midtbanespillere i Middlesbrough i mange år. Bevares masser af fight og frispark, men fodboldmæssigt hører han til i den absolutte bund i Championship eller i League 1. Springet op til Championships bedre halvdel er nok større end mange lige går og tror. Men held og Lykke med det. PL inden for 2-3 år er ihvertfald ikke uambitiøst :)
NP er Suppens bedste 6'er!
Annonce