Snak

Mere indhold efter annoncen
Desværre blev formen ikke holdt ved lige - og med kampen i aften i Portsmouth, bliver det umådeligt svært at se overlevelsen som en let ting.

Der er pt. 6 point op til den rigtige side af stregen, men der er så også en kamp hjemme på lørdag mod en af de andre nedrykningskandidater - Derby.

Der skal hentes 4 point som minimum i de to kampe, hvis der skal være en nogenlunde realistisk chance for overlevelse.

Der var en måned med optimisme og fantastiske resultater - så truppen kan spille noget rigtig flot bold - desværre virker det som om at moralen har taget et dyk igen.

Som et lille kuriosum, der optræder jeg i kampprogrammet til weekendens kamp, hvor de laver en feature, med fans der bor andre steder end i England.
Bromley i League Two har fortjent at blive nævnt her. Efter 42. spillerunde har de:

Vundet 14 kampe
Spillet 14 kampe remis
Tabt 14 kampe

Hvilket giver dem en placering som nummer 14.

Derudover har de:

Scoret 56 mål
Lukket 56 mål ind
Og er noteret for 56 points.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Det er en fed - og gennemsnitlig præstation.

Er det ikke første gang at Bromley er oppe i divisionerne?

Synes altid de har været blandt modstanderne i rigtig, rigtig mange år, hvis man starter i Vanarama divisionerne i FM.
I Championship der holdt Plymouth fast i håbet om overlevelse med 3. hjemmesejr i streg - denne gang med 3-1 over playoffkandidaterne fra Coventry. To kasser af Bundu - som virker til at have fundet storformen frem - og en enkelt af Hardie, som er gået helt målamok de sidste 2 måneder. Han holdt så scoringspause fra september og frem til uge op mod FA Cup sejren over Liverpool.

Det virker desværre for sent at der er kommet stabilitet ind i resultaterne - og den lange sejrstørke midtvejs i sæsonen koster virkelig dyrt - med 2 kampe igen er der 3 point op til redningen - sammenholdt med en rigtig, rigtig skidt målscore, vil det nok kræve 6 point i de sidste to kampe.

Der er også kraftige rygter om at klubben er ved at skifte ejer - Simon Hallett har på rygteplan indgået en salgsaftale hvor han løbende vil nedbringe sin ejerandel. Dette skulle være uafhængigt af om klubben bliver i Championship eller må en tur ned i League One.

Klubbens mantra har været økonomisk bæredygtighed, hvilket er lidt en sjældent set størrelse i 2.-3. bedste række - og dette vil det nye ejerskab ikke rokke ved - men i stedet søge at udvikle klubben organisk og gennem investeringer i infrastrukturen omkring klubben.

Det bliver spændende at følge - og er glad for at der (formodentligt) ikke kommer en eller anden pengemand, som kan smadre det bæredygtige fundament der er lagt.
@Zacha

Vinder i de resterende to kampe har i måske en lille chance, men det bliver svært fordi at måldifferencen i forvejen er så dårlig. Men i kan jo starte med at vinde på Deepdale den kommende weekend. Preston er i den grad nede i et formdyk, så man skal aldrig sige aldrig. For 4-5 kampe siden blev i totalt afskrevet bl.a. fordi at jeres hjemmekampe på papiret var rigtig svære, og nu er i så i gang med at vinde dem alle. Det er i sig selv vildt nok. Rykker i ned er det på grund af den ringe pointhøst på fremmed græs. Jeg krydser fingre men det bliver som nævnt svært, også fordi at et hold som Cardiffs sidste modstandere er hhv. WBA og Norwich, og begge har for længst lagt sig ned / er gået på ferie. Det hjælper heller ikke at niveauet i bunden er ret højt i denne sæson. Vi kan således ende med et hold på 24. og sidstepladsen, der får 45 points eller mere. Det er lidt af en sjældenhed.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Enig - holdet var helt til rotterne i 2-3 måneder, hvor der næsten ikke blev hentet point - det er blevet en hel del bedre - og mere stabilt - efter at Rooney fik sparket - selvom starten på sæsonen var overraskende god.

Det kan man ikke tillade sig når rækken er så lige som tilfældet er i år.

Sidste spillerunde i The Championship er traditionelt garanti for drama og kaos. Det er ikke anderledes i denne sæson, hvor hele fem klubber kæmper om at undgå at ende på 22. pladsen, og dermed rykke ned i League One på yderste mandat.

Det drejer sig om Stoke City, Preston North End, Derby County, Luton Town og Hull City.

Det kuriøse og ekstra spændende er, at den der vinder sin kamp er sikker på at blive oppe. Dette scenarie er kun muligt fordi at Derby og Stoke mødes. En remis mellem de to ville sikre The Potters redning, men ikke være uden risiko for Derby, da de kan risikere at stå med nitten, hvis de tre hold i de andre kampe alle vinder.

Kort sagt: Det bliver massivt underholdende på lørdag klokken 13:30, med mindre at man er fan af en af de fem klubber. I så fald behøver man ikke at klippe negle de efterfølgende to uger.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Annonce