Tak for endnu en fremragende indlæg, bode, som jeg dog vil knytte et par kommentarer til.
Tak for de pæne ord.
Beklager, at jeg først responderer nu, men dagen har været travl.
Jeg mener ikke sådan helt personligt, at der er nogen i Efb, der har fejlet helt og aldeles, selvom jeg tidligere har udtrykt en vis kritik over for Ove P.´s dispositioner.
Listen over kandidater til titlen som skyldig i en eventuel nedrykning var egentlig mere en opsumering af de personer, der oftest har fået på puklen. Uretmæssigt mener jeg faktisk, når altså bortses fra Ove P., og så stor er hans brøde altså heller ikke; en betinget dom måske :-)
I forhold til de personer, der er på min liste, så har jeg følgende kommentarer.
Jørgen Jensen har vel egentlig gjort det godt. Var han stoppet efter sidste sommers 4. plads, så havde alle vel hyldet ham?
Jesper J. er efter min mening alt for ofte blevet kritiseret. Hans problem var nok, at ikke alt det, han gerne ville, var i overensstemmelse med hans tekniske niveau. Men jeg synes, at han var en udmærket spiller.
Windes problem er hans manglende højde. Hans basisarbejde og hans indstilling er upåklagelig. Jeg synes, at han er blevet uretmæssigt kritiseret.
Ove P. har jeg omtalt. Jeg mener, at hans manglende erkendelse af at det midsterforsvar, han startede med i sæsonen, ikke var godt nok, ja denne mangel på erkendelse var fatal; vi fik en dårlig start, som vi aldrig er kommet os over. Den manglende erkendelse er vel et produkt af stædighed, og den egenskab er jo ret uheldig, når det ikke hører. Endvidere var hans mandskabspleje vel ikke optimal; men ja han har skabt resutltater i sin tid, og dem skal han selvfølgelig have kredit for.
NES er en flink og retskaffen mand; måske ikke de bedste egenskaber i en barsk branche. Men han har ved et par lejligheder været særdeles imødekommende overfor undertegnede, hvortil kommer, at jeg stadig erindrer hans drømmehug til 3-0 i kampen Herlev - Efb 0-5 i august 1994 i silende regnvejr for øjnene af 121 tilskuere på Herlev Stadion; det var stort. Men alt det kvalificerer jo ikke til en titel som sportschef.
Så nævner du nogle tidligere spillere, hvor jeg medgiver, at Derveld var "over the hill", da han kom til Efb, Onstad var en nitte, hvorimod Stepanovs i min optik ikke var så slem, som mange har gjort ham til. Han var bare lidt langsom, hvilket ved et par lejligheder fik ham til at tage sig temmelig dum ud; men forudseenhed kan i de fleste tilfælde kompensere for manglende hurtighed.
M.h.t. økonomi. Tja, jeg skal ikke kunne garantere, at der kommer sponsorkroner nok til at køre superliga-økonomi i 1. division, skulle det gå så galt. Men at være mådeholden i sin omgang med penge er ikke det samme som at være dum, og hvis ikke det lokale erhvervsliv kan se værdien i brandet Efb i superligaen, ja så vil jeg være overrasket.
At man ikke smed penge ind i klubbem i sidste transfervindue, ja dte kan måske skyldes, at man i lighed med klubbens og truppens ledelse vurderede, at det hold man havde, ja det var godt nok til suppen? Jeg ved det ikke, thi jeg ved ikke, hvad SydEnergi, Blue Water og andre større virksomheder tænker, når det drejer sig om markedsføring.
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz
Landshold: België/Belgique/Belgien