Løsningen er :
Sælg EFB til pengemænd og lad den køre det.
Det var dog et glimrende forslag, men har du en pengemand i overskud? Jeg kender ikke nogen, og de hænger ikke på træerne, for så var mange (danske) klubber allerede solgt. Det er ikke så nemt, som du gør det til, og det er dit generele problem,. Du skælder og smælder, men du har ingen seriøse løsningsforslag!
I øvrigt vil jeg hellere, at vi går konkurs og tager en tur i Jyllandsserien, end at vi sælger til en eller anden russer. EfB er folkets klub, og det skal vi blive ved med. Vores historie og værdier betyder mere end end kortsigtet succes, og jeg fatter ikke, at du vil være villig til at sælge ud. Du kan lige så godt tage til Herning med det samme, der kan du få købt og tom succes, alt det du lyster...
Troværdig , nej
Det lyder lige præcis troværdigt, det er ærlig snak, og dermed kan virksomhederne selv vurdere, om de tør kaste penge i det, der kan være et sort hul. Siger de nej, så forstår jeg det, og så må det være sådan. Hellere det, end at vi endnu engang lover noget, som vi ikke kan holde.
Hvorfor er vi eneste klub i min levetid som skal lukke fordi vi rykker ned ?
Hviste de ikke 2 hold skulle ud ?
Jo, men hvad skulle EfB gøre? Balladen i vores regnskab, som jeg endnu engang vil bede dig læse (men det er nok for svært for dig), ligger et stykke tid tilbage, så selvom vi var klar over situationens alvor, da vi lå til nedrykning i vinter, var det satans svært at gøre ret meget, andet end det vi gjorde: Ingen indgående transfers af betydning, salg af Mehl og ingen kontrakforlængelser til spillere i førsteholdstruppen, bortset fra MB.
Det er tilfældigt, at vi, hvis det skulle ske, bliver den første klub, der lukker efter en nedrykning. Lyngby var på vej i 2003, men de nåede at gå konkurs før nedrykning, BK Frems problemer, der endte i konkurs, stammede direkte fra dårlige inkøb i Superligaen, og AaB kunne sagtens, hvis de var røget ned i år, have endt i samme situation som os. Krisen kradser, der er røde tal og hele linien, og derfor er det naturligt, at alle nedrykkere, bortset fra Randers som har en fremragende sponsor, vil blive ramt hårdt, når der pludselig mistets 20 millioner.
Du virker som en meget gal mand, træk vejret.
Jeg er ikke gal, tværtimod, vi er bare forskellige.
Du vælger, så snart lejligheden byder sig, at gå imod EfB, som du også gør i denne sag, hvor du tager virksomhedernes parti, og hænger dig i alt det, der ganske rigtigt er blevet gjort forkert. Du er Ørgaard-typen, der vil sælge din egen bedstemor og sparke alt og alle ud, hvis forretningen EfB Elite kan rejse sig. Det er fair nok.
Jeg har det sådan, at sket er sket, mange har taget konsekvensen, og nu må vi videre, det hjælper ikke noget, at vi bliver ved med at sidde i et hjørne og råbe, at ledelsen er idioter, og at de har gjort tusind ting forkert, for så lukker EfB først. Målet må være, at EfB skal bestå, også med de værdier som har fulgt klubben siden 1924, og det gøres kun ved, at vi alle står sammen og hjælper til med at redde klubben. Jeg smider gerne penge i et sort hul, og jeg håber, at mange andre vil gøre det samme. Fodbold har aldrig været en god forretning, det er et spørgsmål om hjerte, og sådan er det.