Da jeg nok hellere må bruge den kommende tid på at blive klar til julen, så god jul og godt nytår til alle :-).
Lige et par bemærkninger til den seneste tids Efb-relevante debatter.
Hvis Fintes skriverier ang. Søren Poulsens udtalelser er korrekte, og hvorfor skulle de ikke være det, ja så er det nok ikke måden at få folk til at købe aktier på. Hellere gulerod end pisk.
Teleduffe har ret i, at fortidens synder kan vi ikke gøre noget ved. Vi må se fremad, og i øvrigt så mener jeg, at skønt der har været begået en del økonomiske brølere af ledelsen i Efb, ja men så kunne de vel lige så lidt som mange andre forudse finanskrisen og de deraf afledte markant ændrede forudsætninger for professionel fodbold. Ligeledes vil jeg stadig fastholde, at det, at et hold, der var så tæt på bronze i 2010, skulle rykke ud i 2011, ja det var måske heller ikke forventeligt. Men selvfølgelig bør man som ledelse forholde sig til, at nedrykning altid vil være en risiko for et i udgangspunktet midterhold, der spiller i en række, hvor 1/6-del af holdene rykker ud.
At man nu skal tilpasse sig økonomisk nye tider, ja men det gøres jo bare ikke over en dag. Der er jo kontraktlige forpligtelser etc., og at man i den sammenhæng har brug for ekstra kapital, og at man forsøger at skaffe denne kapital gennem bl.a. salg af aktier er jo udmærket. Men set i lyset af, at man har forlænget med Demba, så forekommer et salg af Rieks altså mere og mere indlysende; hvis der er købere, som er villige til at betale en god pris. Og de millioner kan vel være lige så gode, som det aktiesalget (ikke) indbringer.
Sensationsoverskrifen om Efb´s snarlige undergang, ja det var vel gammel nyt og dårlig journalistik. Intet var vel anderledes end i sommers, altså bortset fra at sktiesalget ikke gik helt som forventet.
Men den historie kom der en lang debat ud af, og atter en gang blev fusionsklub o.s.v. bragt ind i kampen.
Vi må jo nok bare erkende, at vi er en fusionsklub; godt nok fra 1924, og godt nok består fusionen af 2 relativt ubetydelige klubber uden nævneværdig historik. Men det til trods så er vi en fusion.
Og hvis det kan trøste og bruges som ammunition mod os af de mennesker, der har set deres klubber forsvinde fra topfodbold til fordel for FCM, FCK o.s.v., så fred være med det. Ligeledes giver jeg dem gerne, at en overbygningsaftale mellem to etablerede klubber er langt mere legitim end en fusion fra den gang ruder konge var knægt (ironi kan være anvendt).
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz
Landshold: België/Belgique/Belgien