Toutouh er endnu en spiller, der ikke umiddelbart virker, som et helt nødvendigt supplement, endsige forstærkning til truppen, men dog formodentlig repræsenterer en udgift.
Hvis man nu - bare for eksemplets skyld - erindrer, at angriberen, Simon Makinok blev hentet til Brøndby for ca. 3.5 mio. kr.-
http://sporten.tv2.dk/20…r%C3%B8ndbyKunne EfB så have fundet en fornuftig angriber på superliganiveau – i ind- eller udland - hvis man havde brugt pengene anderledes?
Hvis vi nu siger, at følgende spillere er forbundet med følgende udgifter i denne sæson – (og det er et skøn, det er jeg opmærksom på):
Demba - løn, bonus og feriepenge (i alt ca. 800.000. om året)
Lucena - løn, bonus og feriepenge (i alt ca. 800.000 om året)
Davidson - transfer, løn, bonus og feriepenge (i alt ca. 800.000 om året)
Fabricius - leje, løn, bonus og feriepenge (i alt ca. 1.000.000 om året)
Toutouh - leje, løn, bonus og feriepenge (i alt ca. 800.000 om året)
Kunne EfB ikke have haft et stærkere målscoringspotentiale ved at undlade at investere i ovennævnte spillere, og i stedet have tilknyttet en rigtig centerforward og samtidig have hentet et transferfrit eller lejet alternativ, som targetman, når man ikke mener, at Agger er god nok?
Og - når vi nu er i gang - kunne man have hentet en stærk midterforsvarer og ditto defensiv midtbanespiller, og en breddeforstærkning til forsvarets højre side og en breddeforstærkning til den centrale midtbane, for de midler, der er brugt på Bergvold, Lekven og Ankersen2, hvis man samtidig også havde udlejet, eller om muligt solgt, Lange og Kian, der ikke holder superliganiveau? Det kunne man nok godt.
Er det, i givet fald, helt unfair at påstå, at pengene ikke har været givet særlig godt ud i dette transfervindue? Og er det ikke rimeligt at anføre, at klubben har forsømt at tilknytte de mest nødvendige forstærkninger, men i stedet har hentet en række spillere, der, for flertallets vedkommende, ikke umiddelbart virker som bydende nødvendige, eller som reelle forstærkninger? Og burde tilknytningen af nye spillere ikke være særdeles målrettet, EfB´s situation taget i betragtning, hvor man indledningsvis ikke har penge, men dog ender med at have hentet 8 spillere, hvoraf man endda har betalt transfer eller leje for de fleste?
Jeg mener personligt ikke, at man, forudsat man var velforberedt og kompetent, har været uden mulighed for, at forstærke holdet på de 3 ”problempladser” (midterforsvar, defensiv midtbane og midterangriber), der nu er hovedårsagen til, at holdet mangler tyngde i defensiven, fysik/modstandskraft og evnen til at score.
Vh.
Adriaanse